Værdigrundlag, formål og vedtægter
På efterskolen BGI akademiet har vi følgende værdier:
At møde hinanden åbent, positivt og tillidsfuldt er rammen for såvel undervisning som samvær. Vi ønsker at møde de unge med normer, og holdninger og bud på hvad der for os er værdifuldt, og hvad der giver livet mening og fylde for derigennem at give eleverne mulighed for at klare sig i en verden, der til stadighed forandrer sig med stor hast.
For at de unge kan bibringes livsmod og livsduelighed og blive selvstændigt tænkende mennesker, der tør tage ansvaret for egne handlinger og som er motiveret for at indgå aktivt i folkelige demokratiske fællesskaber, vægter vi den boglige dannelse højt samtidig med at eleverne gennem vores idrætsundervisning bibringes elementer af det kreative, det legende og det konkurrenceorienterede.
Efterskolen bygger på de Grundtvig/Koldske skoletanker.
Lovgrundlaget for efterskolen BGI akademiet er fastsat i ”Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler”. Heri hedder det blandt andet:
- § 1. Stk. 1. Efterskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter.
- § 3. Stk. 1. Efterskolerne tilbyder unge elever kurser efter § 1, stk. 1 med henblik på elevens hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.
- Stk. 2. Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkskolens regler, jvf. stk. 3.
- Stk. 3. Elever, der på en efterskole har modtaget undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jvf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, kan indstille sig til prøver efter folkeskolens regler herom, jvf. folkeskolelovens § 18, stk. 3.
Ved folkelig oplysning forstås her oplysning om de folkelige fællesskaber, forståelse for de fælles menneskelige grundvilkår samt fortolkninger af det der kan give den enkelte en mening med tilværelsen.
Efterskolens vedtægter indeholder følgende formålsparagraf
”Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Skolen bygger på de Grundtvig/Koldske skoletanker med det overordnede formål at bibringe de unge livsmod og livsduelighed og hjælpe dem til at blive selvstændigt tænkende mennesker, der tør tage ansvaret for egne handlinger, og som er motiverede for at indgå aktivt i folkelige demokratiske fællesskaber.
Gymnastik og idræt skal have en fremtrædende plads i skolens undervisningstilbud, og der lægges vægt på, at eleverne inspireres til at indgå aktivt i det frivillige foreningsarbejde. Menneskets hele og alsidige udvikling står centralt i det pædagogiske arbejde med eleverne.”
BGI akademiets vedtægter er første gang offentliggjort på hjemmesiden d. 18. juni 2013 – læs vedtægterne her
Efterskolens bestyrelsen underskriver hvert år en årsplan, der giver ret til at drive efterskole.
Godkendt årsplan for skoleåret kan ses her.
Det er et lovkrav at efterskoler laver en selvevaluering som offentliggøres – se BGI akademiets selvevaluering her.
Det er desuden et lovkrav, at efterskolens karakterfordeling og karaktergennemsnit ligger offentligt tilgængeligt. Karakterfordelingen og karaktergennemsnittet kan ses her.
Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne fra BGI akademiet kan ligeledes forefindes her.
Det overordnede mål med skolens virksomhed
Skolens historiske afsæt er i de Grundtvig/Koldske skoletanker, hvilket er videreført i vores vægtning af samtalen og det levende ord. Vi tilstræber en balance mellem det individuelle og det fælles.
Vi vil som voksne møde de unge med normer, holdninger og bud på, hvad der for os er værdifuldt, og hvad der giver livet mening og fylde. Eleverne skal have gode muligheder for at klare sig i en verden, der til stadighed forandrer sig med stor hast. Ofte vil de få kamp til stregen i vores bestræbelse på at udfordre dem til faglig fordybelse, kreativitet og engagement. Som ansatte er vi i denne proces sparringspartnere, og vores rolle består ikke i altid at have alle svar parat men også i at stille de nødvendige spørgsmål.
Eleverne skal mærke at de udvikler mod på livet, at deres selvværd vokser, og at de får redskaber der hjælper dem med at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige, således at de udvikler en selvstændig tænkning.
En grundlæggende forudsætning for at være elev på BGI akademiet er, at man møder kammeraterne/personalet åbent, positivt og tillidsfuldt. Dette er rammen for såvel undervisning som samvær. Vi forventer, at eleverne i deres tilgang til efterskolelivet er indstillet på at yde den indsats, der er nødvendig for at helheden kan fungere, og at de respekterer de spilleregler, der nødvendigvis må sættes, når unge skal leve i et fællesskab som vores.
Det boglige på efterskolen
På BGI akademiet vægter vi elevernes boglige dannelse højt. Skolens undervisning er tilrettelagt efter bogligt orienterede elever, der har ambitioner om at fortsætte på en ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX, HF og EUD). Pensum er tilrettelagt med udgangspunkt i folkeskolens mål og læseplaner og afsluttes med folkeskolens prøver (FP9 og FP 10). Eleverne vil gennem undervisningen på BGI akademiet blive forberedt til de boglige krav, der stilles på ungdomsuddannelserne og vil blive præsenteret for nogle af de arbejdsmetoder, der anvendes.
I samarbejde med faglærere, huslærer og uddannelsesvejleder tilstræber vi, at eleven bliver rustet til at tage det rigtige valg af ungdomsuddannelse ud fra to årlige parathedsvurderinger. Det forventes, at eleverne er positive og aktive i forhold til den boglige undervisning.
Se alle indholdsplaner her.
Indholdsplan og skema for mundtlig prøveperiode ses her
Det idrætslige på efterskolen
Det kreative, det legende og det konkurrenceorienterede skal kunne finde plads i den enkelte, og vi håber at udvikle elever, der har en livslang lyst til gymnastik og idræt, og som udvikler lederkompetencer der er anvendelige inden for foreningslivet.
Det er skolens mål at høre til blandt de efterskoler, der har en fremtrædende position inden for gymnastik og idræt. Ambitionsniveauet er højt når det handler om uddannelse og udvikling af både den enkelte og holdet.
Det demokratiske på efterskolen
Eleverne skal gennem hele vores struktur lære at være en del af en demokratisk proces, hvor det fordres at de tager et medansvar.
Det gælder på husmøder og i fællesrådet (elevrådet), men også i forhold til de beslutninger der skal træffes i samværet med kammerater og ansatte i undervisningen og i den frie tid.
Eleverne skal opnå en forståelse for den historiske og samfundsmæssige baggrund for et demokratisk samfund, samtidig med at de skal forstå forudsætningerne for at demokratiet kan fungere.
Som en del af idrætsundervisningen indføres eleverne i foreningstraditionen i Danmark.
Socialt ansvar og social forståelse er begreber eleverne løbende skal forholde sig til.
Det musisk/kreative
Det musisk/kreative område rummer en lang række personlige dannelsesmæssige aspekter, hvor den enkelte i høj grad har mulighed for at flytte egne grænser, ligesom et musisk/kreativt miljø er med til at skabe en levende hverdag. På BGI akademiet ønsker vi at bidrage til denne dannelse gennem fællessang, valgfag i nogle af de musiske og kreative fagområder ligesom vi i gymnastikken arbejder med sammenhænge mellem musikken og kroppens bevægelser. Desuden bruges de musisk/kreative elementer ved fælles arrangementer f.eks. drama i Fællesskabsgruppen.
Mad og måltidskultur
Maden og måltiderne er en vigtig del af efterskolelivet. Eleverne vil gennem året blive introduceret for mange forskellige retter, og vi vil gerne motivere dem til at smage nyt og udfordre smagsløgene. Måltiderne er obligatoriske, og der er også et dannelsesmæssigt aspekt i, at man spiser sammen ved et bord med sine kammerater.
Praktiske opgaver
Køkkentjansen er en af de praktiske opgaver på efterskolen. Som en del af undervisningen er eleverne en uge i køkkenet og lærer i den forbindelse de forskellige arbejdsgange, der er i et køkken samtidig med, at der er tilrettelagt et forløb, hvor eleverne arbejder med forskellige læringsmål og blandt andet får kendskab til de råvarer, vi anvender. Vi arbejder også med madspild, bæredygtighed og økologi.
Eleverne deltager som en helt naturlig del også i rengøring af skolens fællesarealer og naturligvis også deres eget værelse. Det giver eleverne forståelse for, hvordan man løser en fælles opgaver og hvordan man skal bidrage til et godt kostskolemiljø.
BGI akademiet som en del af en omverden
Som efterskole tænker vi at være en del af et stærkt lokalsamfund, og vi ser os selv som medspiller i den lokale befolknings fritidsliv. Således vil vi som skole i endnu højere grad stille os til rådighed for lokalområdet gennem forskellige kulturelle arrangementer og idrætslige ydelser/begivenheder.
Nationalt er vi aktive medspillere i uddannelsesbilledet og arbejder for, at alle kan få en ungdomsuddannelse. Dette gør vi ved en god og tidssvarende undervisning men også ved at prioritere at arbejde med inklusion og integration af elever med anden etnisk baggrund. Gennem undervisningstilbud og faciliteter søger vi at styrke diversiteten i vores elevgruppe og brugerne af BGI akademiet. Dette betyder også, at vi har en målsætning om, at 10% af vores elevgruppe kommer fra uddannelsessvage hjem.
Vi ser os selv som en landsdækkende skole, og vil gøre en aktiv indsats for at højne samarbejdet med uddannelses- og kulturinstitutioner i nogle af de større byer.
Kostskolepædagogik
Husgrupper
Eleverne er organiseret i husgrupper, hvortil der er knyttet en fast huslærer, der har det overordnede ansvar for at den enkelte elev fungerer socialt, og at eleverne i huset fungere i et godt samspil med hinanden.
Formålet med husgruppen er at den opleves som en base, hvor man har en særlig tilknytning og samhørighed og dermed også et særligt ansvar. Desuden vil den enkelte elev gennem huslæreren få en fast kontaktperson, der desuden fungerer som bindeled til hjemmet.
Gennem to ugentlige husmøder og husgruppedage styrkes husgruppens sociale netværk, og det tilstræbes at eleverne gennem oplevelser med hinanden styrker fællesskabet.
Husgruppen er desuden det sted, hvor man skal have tingene til at fungere i praksis i et bofællesskab, og hvor det er vigtigt at eleverne får en fælles forståelse for hinandens forskellighed og lærer at tage hensyn til hinanden.
Husgrupperne er desuden samlet i fællesskabsgrupper, der er enheder på omkring 100 elever. Et team af lærere arbejder sammen om eleverne og samhørigheden i gruppen.
På BGI akademiet bor eleverne i blandede huse.
Eleverne kan færdes frit blandt hinanden med undtagelse af rengøringstiden, stilletimen og efter klokken 22.10
Elevmedbestemmelse
Formålet med fællesrådet er at synliggøre for eleverne, hvorledes den demokratiske proces fungerer og give eleverne et medansvar for at efterskolelivet på BGI fungerer.
Fællesrådet er sammensat af en repræsentant fra hvert hus, der gennem dette forum kan bringe punkter videre til diskussion i personalerådet eller på afholdte fællesmøder, hvor alle elever og lærere deltager. Det kan også være fællesrådets opgave at være initiativtager i forbindelse med forskellige elevarrangementer.
Hverdagsaftner
Aftnerne er elevernes frie tid, og det er vigtigt at den opleves som sådan. Det er tiden til uforpligtende samvær, aktiviteter og lektielæsning.
Eleverne skal motiveres til at være aktive i deres frie tid og bruge skolens faciliteter så meget som muligt. Aktiviteterne kan være både elev- og lærerstyret. Det er nødvendigt, at der hver aften er lærerstyrede aktiviteter, så eleverne oplever skolen som et aktivt og dynamisk sted, idet dette motivere den enkelte elev og holdet som sådan til at yde en indsats for at få et aktivt efterskoleliv.
Det er vigtigt vi i vores udbud af aktiviteter tilgodeser mangfoldigheden og ”det hele menneske”.
Der vil med passende mellemrum være obligatoriske arrangementer, hvor hele holdet er samlet om en aktivitet.
Weekender
Vi arbejder med flere former for weekends:
- Almindelige weekends
- Fællesskabsgruppeweekends
- Linjeweekends
Weekenderne skal være en blanding af fritid og aktiviteter. I de almindelige weekends vil det i høj grad være nærområdet, der skal bruges til afvikling af aktiviteter. Det kan f.eks være ture i svømmehallen, skovtur, strandtur etc.
Der gøres ekstra ud af hygge omkring måltiderne.
I fællesskabsgruppeweekenderne er det husgrupperne i den pågældende fællesskabsgruppe, der tilrettelægger weekendens program. Der er både økonomiske og personalemæssige ressourcer til at lave lidt ekstra. Der lægges vægt på at eleverne er motiveret for og føler et ansvar i forhold til at lave et godt arrangement for kammeraterne. Det er obligatorisk for huseleverne at være der i den weekend husarrangementet afvikles.
I linjeweekenderne vil der blive arrangeret aktiviteter/kampe/stævner inden for 2 af vores idrætslinjer: fodbold og håndbold. Arrangementerne vil være en naturlig forlængelse af den daglige undervisning, hvor der vil blive lagt vægt på, at vores elever også har mulighed for at komme ud og møde andre unge inden for deres idræt. Det er obligatorisk for idrætslinieeleverne at være der i den pågældende weekend.
Da vi er en 7-døgnsskole, vægter vi at weekenderne er en naturlig del af et efterskoleophold, og at det blandt andet er i weekenderne nogle af de væsentlige efterskoleoplevelser opstår.
Ekskursioner
Vi har 2 udlandsture i løbet af året samt en række ekskursioner – primært i forbindelse med vores samarbejde med de øvrige efterskoler i Regionen i Sydøstjylland.
Nogle elever tager til Frankrig, hvor formålet er at give eleverne en oplevelse, der fremmer fællesskabet og samhørigheden. Turen ligger i september måned, og er derfor en vigtig del af elevernes mulighed for at indgå i sociale sammenhænge på tværs af de dagligdags grupperinger. Gennem aktiviteter som vandring, kanosejlads og øvrig fysisk udfoldelse ønsker vi at fremme elevernes forståelse for at færdes i naturen. Turen bruges også til at give eleverne et indblik i et andet lands kultur, og blandt andet giver ekskursioner i den nærliggende omegn mulighed for at fortælle noget om Sydfrankrigs historie.
De øvrige elever tager til Tjekkiet. Formålet med vores tur til Tjekkiet er at give eleverne en oplevelse, der fremmer fællesskabet og samhørigheden. Turen ligger ultimo august/primo september, og er derfor en vigtig del af elevernes mulighed for at indgå i sociale sammenhæge på tværs af de dagligdags grupperinger. Gennem aktiviteter som rappelling, klatring, hiking, mountainbike, monkey park og øvrig fysisk udfoldelse ønsker vi at fremme elevernes forståelse for at færdes i naturen. Turen bruges også til at give eleverne et indblik i et andet lands kultur, og blandt andet giver en ekskursion til Prag mulighed for at fortælle om landets historie.
Formålet med vores skitur til Østrig er ligeledes at fremme samhørigheden ved at give eleverne nogle oplevelser uden for de vante omgivelser. Desuden ønsker vi ved skiundervisning at bibringe eleverne færdigheder inden for alpint ski og snowbaord, idet vi tager udgangspunkt i elevernes aktuelle niveau. At færdes i naturen er også en del af den oplevelse, vi ønsker at give eleven.
Turen er for alle elever.
Samarbejdet med efterskolerne i Sydøstjyske Region (tidligere Vejle Amt), er en vigtig del af den årlige rytme på BGI. Vi tilstræber at deltage i alle relevante aktiviteter. Afhængig af aktivitetens karakter vil det nogle gange være hele skolen der tager af sted. Andre gange vil det være de elever, der ønsker at deltage i den pågældende disciplin. Formålet med at deltage, er at eleverne møder andre unge og får mulighed for i dette forum at dyste samt få fælles oplevelser. Vi finder det vigtigt at vores elever ved disse arrangementer viser godt kammeratskab og fair play.
Vi deltager i fodboldstævne, kortræf, håndboldstævne, slagboldstævne og Hellebjergstævnet.
Der er i begrænset omfang andre ekskursioner. Formålet med disse vil være helt afhængig af arrangementets karakter.
Køkkenarbejde
Formålet med køkkenarbejdet er at eleverne opnår en forståelse for, at det er nødvendigt at bidrage for at kunne modtage. Desuden skal eleven gennem deres ophold i køkkenet opnå forskellige færdigheder, der gør dem i stand til at færdes i et stort køkken. Gennem den naturlige kontakt med køkkenpersonalet skal eleverne bibringes forståelsen for hvad sund og nærende kost er.
Eleverne deltager en uge i køkkenet, hvor de er med til alle funktioner, vi kan give eleverne ansvar for. De beskæftiger sig blandt andet med madlavning, oprydning, rengøring og opvask. Eleverne følger køkkenpersonalets dagsrytme, idet de dog møder ind efter morgenmaden, og 4 elever deltager således hele dagen i de normale køkkenfunktioner. Aftensmaden (kold mad med lune retter) har eleverne tilberedt i løbet af dagen, og det er herefter køkkenholdets ansvar under vejledning af en fra køkkenet at afvikle aftensmaden. Eleverne deltager desuden i køkkenarbejdet i forbindelse med weekends og anderledes dage.
Rengøring
Formålet med rengøringen er at eleverne tager et eget og fælles ansvar for at skolen er ren og ryddelig og dermed behagelig at bo på. De skal lære vigtigheden af, at alle deltager på lige fod og yder en fornuftig indsats, og at det er nødvendigt at samarbejde omkring rengøringen på en efterskole.
Eleverne skal gøre både eget værelse og fællesområderne rent. Rengøringen foregår som en daglig rengøring samt to ugentlige rengøringer, hvoraf den ene er en hovedrengøring og den anden er en rengøring til weekenden.
Eleverne modtager i nødvendigt omfang instruktion af en lærer, og det vil gennem denne instruktion samt fælles instruktion blive tydeliggjort overfor eleven, hvilken rengøringsstandard vi forventer på skolen.
Afgangsprøver
Som en obligatorisk del afsluttes undervisningen med folkeskolens prøver (9. og 10. klasses-prøven). Eleverne deltager i såvel de skriftlige som de mundtlige prøver. De skriftlige prøver tilrettelægges således, at Undervisningsministeriets prøveterminer holdes og de mundtlige prøver tilrettelægges i 3 uger i juni måned, hvor prøveafviklingen suppleres med læsning og andre aktiviteter, således at kravet om et undervisningsmodul før og efter middag overholdes.
Elevevaluering
Vores elever evaluerer hvert år deres efterskoleophold – se den seneste her.
Vi har også en antimobbepolitik, som kan findes her.