Grand Prix Gymnastik
Er du rytmepige, og trænger du til ekstra udfordring? Kan du lide at være en del af et hold, og lyder det spændende at konkurrere imod efterskoler fra hele landet? Kan du lide at arbejde med teknik og detaljer? Så er valgfaget Grand Prix gymnastik lige noget for dig. Vi arbejder med en holdserie frem mod at deltage i det rytmiske efterskole DM i foråret, hvor den tekniske udførelse samt kunstnerisk udtryk er i fokus. Den daglige træning består af en masse teknik, spring over gulv, balancer, piruetter og smidighed. Derudover vil vi i serien arbejde med udtryk og udførelse, samt at blive ens som hold.
Man skal have erfaringer med rytmisk gymnastik for at vælge dette valgfag, og gerne have prøvet Grand Prix før.
Nogle lektioner vil blive lagt om aftenen og i weekender op til konkurrencen.