BGI Spring Camp

Er du klar til den fedeste spring camp med masser af træning i vores lækre faciliteter - med din udvikling i fokus og højt kvalificerede trænere? Mens du møder nye venner? Så er vores spring camp noget for dig!

Tid og sted

09
feb

BGI Spring Camp

Sidste frist for tilmelding 26/1
Tilmeld

Sjov og lærerig springtræning

Efterskolen BGI akademiet inviterer alle 10-15 årige drenge og piger til nogle fede dage med springundervisning og udfordringer på alle niveauer, fra begyndere til elite. Du får daglige træningspas med rutinerede springinstruktører, der bl.a. har erfaring fra Verdensholdet og diverse rep- og konkurrencehold. Deres opgave er at  undervise og udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at komme videre og blive en bedre gymnast. Under campen arbejder vi med at turde sætte personlige mål for din træning.

Campen afholdes både i sommerferien, efterårsferien og i vinterferien.

Campen har blandt andet fokus på:

Der arbejdes med teknikbaner, forlæns og baglæns spring på måtte og trampolin, og træningen foregår i et moderne springcenter med:

  • Dorado trampoliner med tilløbsmåtter
  • 7 stortrampoliner i gulvet
  • Pegasus
  • 12 + 35 meter fast track
  • 6 springgrave
  • 2 pomfritgrave
  • Dobbelt minitrampolin

Vi lægger vægt på, at der er nok instruktører og mange springstationer, så du ikke skal bruge din camp på at stå i kø.

Kom alene eller sammen med nogle venner. Ens for alle er at vi er sammen om at skabe en god camp hvor man lærer nye venner at kende, og derfor bliver du også fra starten blandet rundt i forskellige grupper under træningen.

Du spiser og bor på skolen og får dermed et indblik i efterskolelivet på BGI akademiet.

Udover de daglige træningsmoduler, hygger vi os med forskellige efterskoleaktiviteter, hvor du lærer de andre på campen endnu bedre at kende.

Praktiske oplysninger

Pris: 1.095 kr inkl. forplejning, træning, CRAFT t-shirt, efterskoleaktiviteter og overnatning i hyggelige elevværelser.

Venteliste: Ved udsolgt camp, kan du tilmelde dig ventelisten ved at gennemføre tilmeldingsprocessen.

*Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte*

Tilmelding sker øverst på siden. 

Se “godt at vide om camps på BGI akademiet” længere nede.

Godt at vide om Camps på BGI akademiet

Inden du sender din søn eller datter afsted på camp, har du måske nogle spørgsmål til camp-livet på BGI akademiet, som du gerne vil have svar på. Vores camp FAQ rummer svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som du som forælder måske sidder med.

Hvordan fungerer ind- og ud-tjekning?
Når I ankommer til BGI akademiet, parkerer I på parkeringspladsen og går over vejen, hvor det lille røde murstenshus ligger. Der følger i skiltene, som peger jer i retning af ind-tjekning. Ved ind-tjekning står instruktørerne klar til at byde jer velkomne og viser jer til det hus/kursusværelse, som du skal bo i.
Efter ind-tjekning er der fælles velkomst for alle deltagere og forældre i opvisningshallen.
Hvordan kontakter jeg jer, hvis der er brug for det?

En uge før campen modtager I et infobrev. Her er der altid angivet en kontaktperson og mobilnummer på denne person, som I kan få fat på, hvis der er brug for det.

Kan jeg vente, imens mit barn deltager på campen?

Når du tilmelder dig til en camp, bliver du spurgt, om du har nogen form for særlige behov eller allergier, som vi skal tage hensyn til. F.eks. allergi over for mejeriprodukter, gluten osv.

Pakkeliste - hvad skal du have med?

Idrætsspecifikt træningstøj, egen bold, håndklæde, badetøj, drikkedunk, sygesikringsbevis, sovepose/dyne, hovedpude, lagen og masser af godt humør 🙂

Kræver jeres camps et bestemt idrætsligt niveau?

Med mindre andet er angivet på de enkelte camps, kræver det ikke nogen forudsætninger at deltage på de forskellige camps udover en interesse for den idræt, som campen tager udgangspunkt i.

Kan jeg tilmelde mig sammen med nogen, jeg kender?

Det er muligt at tilmelde dig sammen med venner eller veninder, som du kender i forvejen hjemmefra. Hvis du ønsker at bo sammen med en eller flere, som du kender, skal du skrive det til os i rubrikken “Ønsker til værelseskammerat”, når du tilmelder dig campen.

Som udgangspunkt indkvarteres du sammen med andre fra samme camp. Der kan dog være tilfælde, hvor vi indkvarterer “på tværs” af camps, hvis der er ønske om det.

Kan jeg tilmelde mig, selvom jeg ikke kender andre på campen?

Ja! Meget gerne. Vi sammensætter træning og aktiviteter, så vi tager højde for alle niveauer, og for at alle kommer til at snakke med alle og møder nye venner. Vi prioriterer fællesskabet og kammeratskabet højt fra start.

Er der instruktører tilstede om aftenen?

Dit barn er altid sammen med voksne og/eller instruktører på camp. I dagstimerne er de respektive instruktører på i forbindelse med undervisning på campen. Når undervisningen slutter, er der ligeledes instruktører på til aftenprogrammet.

Kan mit barn få fat på en instruktør/ en voksen om natten?

Der er tilknyttet en instruktør/voksen til hver bo-enhed, hvor dit barn overnatter. Når du ankommer til campen, får du vist, hvilket værelse du selv skal sove på, og hvor der sover en instruktør. Instruktøren er altid tilgængelig for spørgsmål og hjælp. Også om natten.

Campen er udsolgt - kan jeg skrive mig på venteliste?

Ja, det kan du godt.

Hvis campen er udsolgt, når du tilmelder dig, vil du automatisk komme på venteliste. Det fremgår i beskrivelsen på campen, hvis der er udsolgt.

Hvad er camps og kurser på BGI akademiet - kort fortalt

Camps og kurser er en kursusafdeling, der hører under idrætsefterskolen BGI akademiet. Efterskolen har ca. 700 elever, og Kursusafdelingens tilbud afspejler i høj grad skolens tilbud og linjer – men også en række øvrige tilbud og kursusuger.

Kursusafdelingen tilbyder således et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt, og dele deres passion herfor, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet.

Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.

Hvordan ser et typisk program for en 3 dags camp ud?

Ofte ser programmet til BGI Camps således ud, ret til ændringer forbeholdes

Dag 1

  • 16.00 – 16.45
    • Ankomst og indkvartering
  • 16.45 – 17.00
    • Fælles velkomst for børn og forældre i opvisningshallen (alle camps)
  • 17.00 – 18.30
    • Modul 1
  • 18.30 – 19.30
    • Aftensmad
  • 19.30 – 21.15
    • Modul 2
  • 21.15 – 21.45
    • Husmøde med aftenforfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Vi gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15 – 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 2

  • 08.00 – 08.30
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 3
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 4
  • 12.00 – 13.00
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 5
  • 15.00 – 15.30
    • Forfriskning
  • 15.30 – 17.30
    • Modul 6
  • 18.00
    • Aftensmad
  • 19.00
    • Aftenaktiviteter
  • 21.15
    • Aften-forfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Deltagerne gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 3

  • 08.00 – 08.30
    • Nedpakning af værelse, oprydning, fejning
  • 08.30 – 09.00
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 7
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 8
  • 12.00 – 12.30
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 9
  • 14.45 – 15.00
    • Farvel og på gensyn. Afslutning på linjerne (i hallen, på banen, med forældre)
Du skal acceptere marketing-cookies for at se dette indhold. Klik her for at ændre dine cookie-valg.

Dine trænere på BGI Spring Camp

Johnnie Zülau

Johnnie Zülau

Lærer
Zakarias Holskin

Zakarias Holskin

Underviser på BGI Spring Camp og tidligere Verdensholdsgymnast
Anders Aagaard
Anders Aagaard
Leder af kursusakademiet og underviser på skilinjen

Vil du vide mere om BGI Spring Camp?

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål. Tryk 4 efter du har ringet på nedenstående nummer. Så bliver du viderestillet til kursusafdelingen.
Telefon

75 68 10 22

Se også