Musik – jam session

Du drømmer om at optræde side om side med Ed Sheeran, The Ravonettes og Nephew og ved, at det kræver en god portion øvelse, inden du søger jobbet som 4. mand i Dizzy Mizz Lizzy. Kan du spille guitar, bas, klaver, trommer eller synger du, er dette valgfag helt sikkert noget for dig. Vi skal spille en masse fed pop og rock. I Jam-session er der rig mulighed for at skabe musik, der rykker, og der er garanti for musikalsk udvikling. I løbet af året vil du sammen med dit band komme til at optræde for resten af skolen ved forskellige arrangementer. HUSK! Skriv på valgsedlen hvilket/hvilke instrumenter du spiller, om du synger, og hvor mange år du har spillet.

Indholdsplan for Musik – jam session

Formål

At eleverne får mulighed for at spille rytmisk sammenspil med andre elever og modtage undervisning i det instrument, de spiller.

Indhold og tilrettelæggelse

Undervisningen er bygget op om at eleverne skal spille rytmisk sammenspil i et band. Der øves forskellige numre således at bandet kan optræde for skolens øvrige elever ved forskellige arrangementer.

Faget er et valgfag som tilrettelægges med 80 minutter om ugen.

Slutmål

At den enkelte elev har udviklet sig musikalsk i sammenspillet med andre elever.

 

Se også