Lektiehjælp
På BGI er der fuld fart på idrætten, men det boglige tager vi lige så seriøst. Derfor møder du også lektier i de forskellige fag. I lektiehjælp får du hjælp til at få styr på lektierne.
Måske har du brug for en fast struktur på dine lektier, så du er sikker på, at dine deadlines ikke skrider for dig? Måske kan du bare godt lide, at en lærer hjælper dig med din matematik eller tysk aflevering? Måske kan det være svært at finde på, hvor du skal lave skriftlig dansk? Du kan vælge lektiehjælp og få styr på det
Indholdsplan for lektiehjælp
Formål
Formålet med faget lektiehjælp er, at eleverne får lavet lektier og afleveringer til tiden og skaber struktur over disse.
Indhold
Lektiehjælpstimen er tænkt for at give eleverne ro og tid til fordybelse.
Der skal være mulighed for at få hjælp til de daglige lektier og afleveringer enten i samarbejde med andre elever i fagspecifikke grupper, individuelt eller med lærervejledning.
For at hjælpe den enkelte elev bedst mulig, vil der være et samarbejde med faglærerene og lektiehjælpslærerne.
Slutmål
Slutmålet er, at eleverne får lavet lektier og afleveringer til tiden, og at de på sigt bliver bedre til at strukturere deres tid i forhold til skolearbejdet. Eleverne skal udvikle deres evne til at italesætte deres faglige udfordringer og bede om hjælp.