Det er anden gang, vi har fornøjelsen af at lægge hal til en ligakamp for vores samarbejdspartner, HH Elite. I sidste års slutspil overværede lidt over 1100 tilskuere kampen mellem HH Elite og Team Esbjerg. Kampen blev spillet i de mest larmende og euforiske rammer med både daværende elever, BGI-personale, HH Elites sponsorer og stab – og selvfølgelig udefrakommende tilskuere. HH Elite endte kampen med et flot resultat.
Onsdag d. 7. december, vender HH Elite så tilbage til BGI akademiet for at spille endnu en vigtig kamp – og forhåbentlig skabe endnu et flot resultat. HH Elites piger har brug for den samme fantastiske opbakning. Vi opfordrer derfor til at lægge vejen forbi os og bidrage til den gode stemning.
Billetter til kampen købes via HH Elites website. Unge under 18 har gratis adgang. Se direkte link herunder.
Vi ses til et brag af en kamp med start kl. 19.00.