Er spring noget for mig?
Ligegyldigt hvilket startniveau du kommer med, kan du ånde lettet op.
Selv hvis du næsten sprang, før du kunne gå, vil dit niveau stadig suse endnu højere til vejrs her, fx gennem BGI akademiets særlige talenttræning. Og har du ingen erfaring med spring, passer du også perfekt på linjen – bare du har begejstring og lyst til at lære. Dét er nemlig det vigtigste – ikke hvor god du er – for BGI akademiet er en efterskole for breddeidrætten, der samtidig udfordrer eliten.
Du får både individuel coaching – hvor trænerne hjælper dig op i niveau ift. dit aktuelle udgangspunkt – og masser af fælles linjetræning. Og med tre gange 85 minutters springundervisning om ugen (plus fællesgymnastik for hele BGI) får du masser af seriøs og sjov træning sammen med dine nye kammerater.
Glæd jer fx til det her:
1: Lær at udføre alle basisspring korrekt – hver gang – og byg de virkelig krævende spring ovenpå
2: Styrk din grundform som gymnast, både fysisk og mentalt (boost din tryghed ved spring)
3: Få adgang til springhallens luft- og fiberbaner, stortrampoliner, tumblingtrack og utraditionelle redskaber – også om aftenen og i fritiden
4: Deltag i DM i Teamgym, i Spring Cup og i linjens cirka 25 store opvisninger i hele Danmark
5: Tag DGI’s instruktørkursus og bliv selv uddannet springtræner – med 60 timers teori og praksis.
Du får hurtigt et fortroligt og afslappet forhold til dine springtrænere – og hvis du fx føler dig usikker eller nervøs ift. nogle bestemte spring, er dét en stor hjælp og tryghed for dig. Trænerne sikrer, at din udvikling som springgymnast sker i et sikkert og forsvarligt tempo, som netop passer til dig.
Springlinjen kan kombineres med ski, snowboard, lifeskills, TeamGym, eller acro.
Den finder du lige her