Find din drømmeposition på holdet
Er amerikansk fodbold noget for mig?
Selv om vi ikke har mødt dig endnu, vover vi en påstand: Du passer allerede perfekt til amerikansk fodbold-linjen. Og hvorfor føler vi os så sikre på dét?
Noget af det specielle ved amerikansk fodbold er, at det er en sport, som har brug for alle mulige forskellige typer spillere for at fungere optimalt. Og det er enestående i seriøs sport i dag, men holdet bliver simpelthen bedre, hvis vi både har hurtigløberne, de bittesmå, de middelhøje, de kæmpestore, dem med overblik og strategisk sans – og dem som bare kan tonse igennem.
Lad os lige blive enige om, hvad vi forstår ved (gode) oplevelser: Er du enig med os i, at det fx kan betyde spændende ture, godt kammeratskab og suveræn træning?
Ja? Så glæd dig til alt det hér:
1: Træn amerikansk fodbold tre gange om ugen – hele dit år på BGI akademiet
2: Kom med på ture for amerikansk fodbold-linjen, der styrker fællesskab og giver fede oplevelser
3: Tag en træneruddannelse i amerikansk fodbold – og lær at træne andre
Og udkæmp turneringskampe mod etablerede klubhold – og eventuelt andre efterskoler.
Kan du forestille dig, at du betragter dine trænere på samme måde som dine holdkammerater på amerikansk fodbold-linjen – Både Marco Rysgaard, Hjalte Søndergaard og Jonn Mathews? Sådan plejer det at gå, og vi vil næsten vædde på, at du får samme oplevelse.
Dine trænere glæder sig til at lære dig at kende – og til at coache dig personligt og træne dig sammen med resten af linjen.