09. marts 2026

Folkemøde 2026

Kom til Folkemøde 2026 på BGI akademiet den 1. april.

For tredje gang afholder vi den 1. april BGI akademiets Folkemøde.

Vores elever har arbejdet med mange forskellige emner under overskriften ”Det burde nogen gøre noget ved”.

Alle er velkomne.

Du kan opleve forskellige stande, værksteder, streetfood, levende kunst, talks, sang, film, podcast, musik og meget mere.

Regner du med at købe mad i vores streetfoodboder, må du gerne give besked om, hvor mange personer I kommer til info@bgi.dk. Madbilletterne køber I ved ankomst.

Al overskud fra salg på dagen går til en velgørende organisation som eleverne har valgt.

Programmet for Folkemødet er:

12.00                   Folkemødet åbner officielt

12.00-14.00  Der er åbent i boder, workshops, værksteder, der synges, tales og spises og vi har en kunstner til at gå rundt og forevige det hele

14.00                   Koncert med Tim Schou

15.00                   Farvel og tak for i dag