11. april 2022

BGI’s basketdrenge vinder DM-guld, og pigerne snupper sølv

Kæmpestort tillykke til drengene og pigerne – og ikke mindst trænerne Anders Katholm og Christian Veie, som her sætter ord på weekendens præstationer:
– En fantastisk præstation af vores glade valgfagspiger, som spillede med et fantastisk engagement igennem hele turneringen. Hårdtarbejdende og positive hele vejen til sølvmedaljen med stor opbakning fra vores drenge.
I drengenes turnering blev det lidt overraskende Ranum, der var modstander i finalen. Her var der ingen tvivl om udfaldet og det er tydligt, at BGI Wolves var det bedre hold. Igennem turneringen var spilletiden blevet fordelt godt og der var betydeligt mere overskud hos ulvene i finalen, som blev en sikker sejr til stor jubel for en hel del forældre og JP, som var mødt op for at se kampen. Så nu kan basketdrengene fra BGI sige: VI HAR VUNDET DM!
Guld til BGI!!! Ubesejret igennem turneringen.
Kæmpe tak til de andre skoler og især HCI, som var en fantastisk vært for et super godt arrangement.

Se eller gense afslutningen på finalen og præmieoverrækkelsen i videoen herunder.

DM-guld til BGI akademiet

Du skal acceptere marketing-cookies for at se dette indhold. Klik her for at ændre dine cookie-valg.