Når du begynder på efterskole, kan det godt være lidt overvældende i begyndelsen, men bare rolig, det ændrer sig hurtigt. Introperioden, aktiviteterne, (udlands)turene og alle de søde mennesker, du møder vil helt automatisk gøre, at du hurtigt falder i snak med en masse nye mennesker. Og før du ved af det, flyver tiden afsted.
Du kan også selv gøre en hel masse for at få en god start på dit efterskoleår.
Vi har spurgt nogle af vores tidligere elever, om de vil dele deres bedste råd til hvordan du får en god start, så du hurtigt møder nye venner og falder til i dit nye efterskolehjem. Det er der kommet følgende gode råd ud af:
- Vær åben, især i starten er det vigtigt, selvom det nogle gange kan være svært
- Bliv gode venner med din(e) roomie(s) – I skal bruge masser af tid sammen det næste år
- Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan, og ingen kan holde en facade, når I er sammen 24/7
- Brug masser af tid med dit hus, men søg også ud af dine trygge rammer, så du lærer andre at kende
- Vær glad og positiv – det smitter
- Tag initiativ til at lave noget med dit hus, så I lærer hinanden bedre at kende
- Vær god til at acceptere hinandens forskelligheder, ingen er ens, men alle har gode sider
Og så til det allervigtigste; Hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil have en god start:
- Lukke dig inde på værelset – de andre tror, du ikke har lyst til at være sammen med dig
- Takke nej til de aktiviteter, der er, da du lukker dig ude af fællesskabet
- Brokke dig og være negativ
- Være en anden end den du er – du er skøn som du er!
- Lad være med at dømme folk for hurtigt, måske bliver de dine bedste venner?
Faktisk er det svært ikke at komme i snak med en masse nye søde mennesker allerede første dag. I introperioden sker der en masse sjove ting, der har til formål at ryste jer sammen og give jer den bedste start. Når introperioden er ovre, bliver du en del af mere struktureret hverdag med undervisning, træning og en masse sjove aktiviteter i den frie tid.
Vil du læse mere om fællesskabet på BGI? Eller hverdagen?