Sommerferie med børnebørn

Er du og børnebørnene klar på en spændende, sjov og aktivitetsfyldt sommerferieuge? En hyggelig uge i bedsternes tegn - med rig mulighed for at være sammen med jeres børnebørn men også med andre bedsteforældre fra det ganske land? Hvor tablets og telefoner er pakket væk til fordel for store smil, skægge aktiviteter, et væld af oplevelser - OG masser af nærvær med jer? Så læs videre her, for det er lige netop det, I kan opleve på BGI akademiet til sommer i uge xx og xx. *Næste års program er i støbeskeen. Se billeder fra i seneste sommerferieuge længere nede på siden*

I uge XX og XX afholder vi endnu engang vores Sommerferie med børnebørnene. En dejlig uge med leg, nærvær og masser af tid til hinanden.

Glæd dig f.eks. til:
  • kvalitetstid sammen med dine børnebørn: tid til at snakke, hygge, lege og drille hinanden…
  • sjove fælles aktiviteter – og at møde mennesker fra hele landet og nye legekammerater til ungerne
  • kreative oplevelser
  • årets “tur ud af huset”, offentligøres senere. Transporten foregår i egne biler (vi hjælper hinanden med at fylde dem op)
  • leg og aktiviteter i skolens mange forskellige idrætsfaciliteter
  • mulighed for at prøve vores nye SnowSport Arena
  • god og sund mad
  • personlige fortællinger hver dag fra instruktørerne samt fællessang hver morgen og aften, både fra højskole og familiesangbogen

I løbet af ugen vil der også være aktiviteter, hvor I er opdelt i børn og voksne. Her vil der være forskellige fysiske aktiviteter for børnene og en god blanding af fysiske og mere rolige aktiviteter og “åndehuller” for bedsterne.

Kort sagt: Sommerferie for bedsteforældre og børnebørn er en god mulighed for at udfordre den måde, I måske plejer at holde ferie – og hygge jer sammen – på. En ferie der både lader batterierne op og giver jer en masse dejlige ferieminder sammen.

Dine børnebørn skal være mellem 5-14 år.

 

Program

Vi arbejder i øjeblikket på sommerens program, så vi kan ikke løfte sløret for det endnu, men du kan se et eksempel på et typisk dagsprogram for Sommerferie med børnebørnene herunder *

07.30-07.55 Morgenbevægelse
08.00-09.00 Morgenmad
09.00-09.30 Morgensamling
09.30-11.30 Aktiviteter i grupper
12.00-14.00 Frokost og afslapning
14.00-15.00 Fællesaktiviteter
15.00 Forfriskning
16.15-17.15 Eftermiddagstilbud
17.30 Aftensmad
18.30 Aftensamling
20.00 Forfriskning

 

Mens vi venter på, at vores instruktører får lavet et fedt program, kan du se billeder fra den seneste sommerferie for bedsteforældre og børnebørn på vores Facebookside.

Du finder billederne her

UGE 30

UGE 31

 

Praktiske oplysninger:
Vores instruktører ligger stor energi i at lave den bedste uge for jer deltagere. Har du været med året før, må du ikke forvente at det bliver 1:1 det samme som sidste år. Noget vil være genkendeligt i programmet og andet nyt.
Indkvartering kan være forskellige fra år til år.

Ved tilmelding: Når du tilmelder dig og dit, eller dine, børnebørn, skal du angive t-shirt-størrelse på dine børnebørn. Husk at tage højde for voksetillæg.

Der er begrænset antal pladser til begge uger (150 deltagere pr. uge).
Pladserne fordeles efter “Først-til-mølle-princip”. Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte. Tilmelding foregår øverst på siden. Du modtager informationsbrev med alle praktiske oplysninger 14 dage før start. Se eventuelt flere praktiske oplysninger længere nede på siden her.

Tilmelding

Vælg det ønskede antal deltagere øverst på siden.

Anders Aagaard
Anders Aagaard
Leder af kursusakademiet og underviser på skilinjen

Vil du vide mere om sommerferie med børnebørn?

75681022 - TAST 4 FOR CAMPS OG KURSER
Telefon

75 68 10 22

Se også