HH Elite og BGI Håndbold Camp

Brænder du for håndbold? Vil du udvikle dit talent i samspil med nogle af landets bedste spillere? Samtidig med at du møder nye venner? Så er sommerens HH Elite og BGI Håndbold Camp lige noget for dig!

HH Elite damer stiller med hele deres kvindeliga hold som trænere og inviterer alle 10-15 årige drenge og piger på masser af udfordringer fysisk, teknisk, taktisk og mentalt. Kort sagt – de fedeste campdage med masser af intensiv håndboldtræning i lækre faciliteter. Campen er tilrettelagt, så du bliver udfordret uanset niveau.

Campen byder på varierede og udviklende træningssessioner, differentieret efter den enkeltes niveau med fokus på følgende områder:

  • Funktionel koordinations- og styrketræning
  • Teknisk og taktisk angrebstræning
  • Individuelle kompetencer
  • Kontrafasen

Udover træningerne vil du bo og spise som efterskoleelev. Om aftenen er der forskellige aktiviteter i BGI’s lækre faciliteter, b.la. stortrampoliner og pomfritgrave.

Er du målvogter?

Der er 6 målvogterpladser på denne camp. Du vil indgå i campen på lige fod med markspillerne, men der vil være 2-3 moduler, hvor der vil være fokus på dit målvogterspil.

Ved tilmelding vælges “målvogter” eller “markspiller”

Praktiske oplysninger

Pris: 1.095 kr inkl. forplejning, træning, CRAFT t-shirt, efterskoleaktiviteter og overnatning i hyggelige elevværelser.

SIDSTE TILMELDING: ONSDAG DEN 3. JULI

 

Venteliste: Ved udsolgt camp, kan du tilmelde dig ventelisten ved at gennemføre tilmeldingsprocessen.

*Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte*

Tilmelding sker øverst på siden. 

Se “godt at vide om camps på BGI akademiet” længere nede.

Godt at vide om Camps på BGI akademiet

Der kan være forskellige praktiske informationer, der er gode at vide, inden du sender dit barn afsted på camp. I vores FAQ finder du svar på langt de fleste spørgsmål. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan fungerer ind-og ud-tjekning?
Når I ankommer til BGI akademiet, parkerer I på parkeringspladsen og går over vejen, hvor det lille røde murstenshus ligger. Der følger i skiltene, som peger jer i retning af ind-tjekning. Ved ind-tjekning står instruktørerne klar til at byde jer velkomne og viser jer til det hus/kursusværelse, som du skal bo i.
Efter ind-tjekning er der fælles velkomst for alle deltagere og forældre i opvisningshallen.
Ud-tjekning foregår typisk med en lille forevisning på de forskellige camps, og så runder de respektive instruktører campen af.
Hvordan kontakter jeg jer, hvis der er brug for det?
En uge før campen modtager I et infobrev. Her er der altid angivet en kontaktperson og mobilnummer på denne person, som I kan få fat på, hvis der er brug for det.
Kan jeg vente, imens mit barn er på camp?

Når ind-tjekning og velkomst er overstået, siger vi på gensyn til alle forældre. Du er meget velkommen til at kigge rundt på skolen, inden du kører, men du kan ikke blive og vente.

Kost - kan der tages hensyn til særlige behov?
Når du tilmelder dig til en camp, bliver du spurgt, om du har nogen form for særlige behov eller allergier, som vi skal tage hensyn til. F.eks. allergi over for mejeriprodukter, gluten osv.
Pakkeliste - hvad skal du have med?

Idrætsspecifikt træningstøj, egen bold, håndklæde, badetøj, drikkedunk, sygesikringsbevis, sovepose/dyne, hovedpude, lagen og masser af godt humør 🙂

Kræver jeres camps et bestemt idrætsligt niveau?
Med mindre andet er angivet på de enkelte camps, kræver det ikke nogen forudsætninger at deltage på de forskellige camps udover en interesse for den idræt, som campen tager udgangspunkt i.
Kan jeg tilmelde mig sammen med nogen, jeg kender?

Det er muligt at tilmelde dig sammen med venner eller veninder, som du kender i forvejen hjemmefra. Hvis du ønsker at bo sammen med en eller flere, som du kender, skal du skrive det til os i rubrikken “Ønsker til værelseskammerat”, når du tilmelder dig campen.

Som udgangspunkt indkvarteres du sammen med andre fra samme camp. Der kan dog være tilfælde, hvor vi indkvarterer “på tværs” af camps, hvis der er ønske om det.

Kan jeg tilmelde mig, selvom jeg ikke kender andre på campen?

Ja! Meget gerne. Vi sammensætter træning og aktiviteter, så vi tager højde for alle niveauer og for at alle kommer til at snakke med alle og møder nye venner. Vi prioriterer fællesskabet og kammeratskabet højt fra start.

Er der instruktører tilstede om aftenen?
Dit barn er aldrig ladt alene på camp. I dagstimerne er de respektive instruktører på i forbindelse med undervisning på campen. Når undervisningen slutter, er der ligeledes instruktører på til aftenprogrammet.
Kan mit barn få fat på en instruktør/ en voksen om natten?
Der er tilknyttet en instruktør til hver bo-enhed, hvor dit barn overnatter. Når du ankommer til campen, får du vist, hvilket værelse du selv skal sove på, og hvor der sover en instruktør. Instruktøren er altid tilgængelig for spørgsmål og hjælp.
Campen er udsolgt - kan jeg skrive mig på venteliste?

Ja, det kan du godt.

Hvis campen er udsolgt, når du tilmelder dig, vil du automatisk komme på venteliste. Det fremgår i beskrivelsen på campen, hvis der er udsolgt.

Hvad er camps og kurser - kort fortalt?

Camps og kurser er en kursusafdeling, der hører under idrætsefterskolen BGI akademiet. Efterskolen har ca. 700 elever, og Kursusafdelingens tilbud afspejler i høj grad skolens tilbud og linjer – men også en række øvrige tilbud og uger. 

Kursusafdelingen tilbyder således et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt og dele deres passion, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet. Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.

Hvordan vil et typisk program se ud for jeres 3 dags camps?

Ofte ser programmet til BGI Camps således ud, ret til ændringer forbeholdes

Dag 1

  • 16.00 – 16.45
    • Ankomst og indkvartering
  • 16.45 – 17.00
    • Fælles velkomst for børn og forældre i opvisningshallen (alle camps)
  • 17.00 – 18.30
    • Modul 1
  • 18.30 – 19.30
    • Aftensmad
  • 19.30 – 21.15
    • Modul 2
  • 21.15 – 21.45
    • Husmøde med aftenforfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Vi gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15 – 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 2

  • 08.00 – 08.30
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 3
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 4
  • 12.00 – 13.00
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 5
  • 15.00 – 15.30
    • Forfriskning
  • 15.30 – 17.30
    • Modul 6
  • 18.00
    • Aftensmad
  • 19.00
    • Aftenaktiviteter
  • 21.15
    • Aften-forfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Deltagerne gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 3

  • 08.00 – 08.30
    • Nedpakning af værelse, oprydning, fejning
  • 08.30 – 09.00
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 7
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 8
  • 12.00 – 12.30
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 9
  • 14.45 – 15.00
    • Farvel og på gensyn. Afslutning på linjerne (i hallen, på banen, med forældre)

Dine trænere på campen

Lars Frederiksen er overordnet campansvarlig for HH Elite og BGI håndbold camp. Træningen varetages af HH Elite Damer.
Jakob Skov
Jakob Skov
Kursuskoordinator og lærer

Vil du vide mere om campen?

Kontakt vores kursuskoordinator på tlf. 75681022. Tast 4 for Kursusakademiet
Telefon

75 68 10 22

Se også