Tid og sted
BGI Freestyle Ski Camp (Uge 7) – 2026
Tilmelding frem til 1/2 2026 dog uden t-shirt**Campen er målrettet let øvede til øvede skiløbere**
Sjov og lærerig freestyle ski-træning
Efterskolen BGI akademiet inviterer alle 10-15 årige drenge og piger til nogle fede dage med freestyle ski-undervisning og udfordringer, målrettet let øvede til øvede skiløbere. Du får daglige træningspas med erfarne instruktører, som selv brænder for freestyle skiing. Deres opgave er at undervise dig, udfordre dig på dit niveau og inspirere dig til at udvikle nye tricks og blive en bedre skiløber. Under campen arbejder vi med at sætte personlige mål for din træning, så du rykker dig lige dér, hvor du er.
Campen afholdes både i uge 42 og uge 7.
Campen har blandt andet fokus på:
Vi træner teknik, balance og mod i trygge rammer på vores helt nye skianlæg, hvor du kan øve alt fra basics til avancerede tricks. Træningen foregår i moderne faciliteter med:
- Trick: Lær at bygge tricks op fra basic til avanceret. Dette gælder både i luften og på obsacles. Lær at sammensætte tricks..
- Rail skills: (Jib skills) Tenik og stil på bokse og tubes, både i afsæt, på obstacle og i landing.
- Indkørsel og afsætsteknik: Få styr på dit flow og sikre, kontrollerede takeoffs.
- Rotationstræning: Lær at kontrollere rotationer i luften. Både rotationer som 180 eller 540 rotationer eller vertikale rotationer som backflips el. frontflips. Er du mere øvet, kan du også arbejde med kombinationer og rotationer ud af aksen.
- Landinger og balance: Træn sikre og bløde landinger!
Alle niveauer tager udgangspunkt i dit niveau.
Vi lægger vægt på, at der er nok instruktører og mange træningsstationer, så du ikke skal bruge din camp på at stå i kø.
Kom alene eller sammen med dine venner. Ens for alle er, at vi er sammen om at skabe en god camp, hvor man lærer nye venner at kende. Derfor bliver du fra starten blandet i forskellige grupper under træningen.
Du spiser og bor på skolen og får dermed et indblik i efterskolelivet på BGI akademiet.
Ud over de daglige træningsmoduler hygger vi os med forskellige efterskoleaktiviteter, hvor du lærer de andre på campen endnu bedre at kende.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Pris: 1.095 kr. inkl. forplejning, træning, CRAFT t-shirt, efterskoleaktiviteter og overnatning i hyggelige elevværelser.
OBS!
Sidste frist for tilmelding med t-shirt er søndag den 25. januar. Tilmelding uden BGI camp t-shirt er mulig til og med søndag den 1. februar.
*Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte*
Tilmelding sker øverst på siden.
Se “godt at vide om camps på BGI akademiet” længere nede.
Godt at vide om Camps på BGI akademiet
Inden du sender din søn eller datter afsted på camp, har du måske nogle spørgsmål til camp-livet på BGI akademiet, som du gerne vil have svar på. Vores camp FAQ rummer svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som du som forælder måske sidder med.
En uge før campen modtager I et infobrev. Her er der altid angivet en kontaktperson og mobilnummer på denne person, som I kan få fat på, hvis der er brug for det.
Når ind-tjekning og velkomst er overstået, siger vi på gensyn til alle forældre. Du er meget velkommen til at kigge rundt på skolen, inden du kører, men du kan ikke blive og vente.
Når du tilmelder dig til en camp, bliver du spurgt, om du har nogen form for særlige behov eller allergier, som vi skal tage hensyn til. F.eks. allergi over for mejeriprodukter, gluten osv.
Idrætsspecifikt træningstøj, egen bold, håndklæde, badetøj, drikkedunk, sygesikringsbevis, sovepose/dyne, hovedpude, lagen og masser af godt humør 🙂
Med mindre andet er angivet på de enkelte camps, kræver det ikke nogen forudsætninger at deltage på de forskellige camps udover en interesse for den idræt, som campen tager udgangspunkt i.
Det er muligt at tilmelde dig sammen med venner eller veninder, som du kender i forvejen hjemmefra. Hvis du ønsker at bo sammen med en eller flere, som du kender, skal du skrive til os, når du tilmelder dig campen.
Ja! Meget gerne. Vi sammensætter træning og aktiviteter, så vi tager højde for alle niveauer og for at alle kommer til at snakke med alle og møder nye venner. Vi prioriterer fællesskabet og kammeratskabet højt fra start.
Dit barn er aldrig ladt alene på camp. I dagstimerne er de respektive instruktører på i forbindelse med undervisning på campen. Når undervisningen slutter, er der ligeledes instruktører på til aftenprogrammet.
Der er tilknyttet en instruktør til hver bo-enhed, hvor dit barn overnatter. Når du ankommer til campen, får du vist, hvilket værelse du selv skal sove på, og hvor der sover en instruktør. Instruktøren er altid tilgængelig for spørgsmål og hjælp.
Ja, det kan du godt. Hvis du kontakter os, og fortæller hvilken camp du gerne vil på venteliste på, skriver vi jer op, og kontakter jer hvis der bliver en ledig plads.
Camps og kurser er en kursusafdeling, der hører under idrætsefterskolen BGI akademiet. Efterskolen har ca. 700 elever, og Kursusafdelingens tilbud afspejler i høj grad skolens tilbud og linjer – men også en række øvrige tilbud og uger.
Kursusafdelingen tilbyder således et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt og dele deres passion, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet. Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.
Ofte ser programmet til BGI Camps således ud, ret til ændringer forbeholdes
Dag 1
- 16.00 – 16.45
- Ankomst og indkvartering
- 16.45 – 17.00
- Fælles velkomst for børn og forældre i opvisningshallen (alle camps)
- 17.00 – 18.30
- Modul 1
- 18.30 – 19.30
- Aftensmad
- 19.30 – 21.15
- Modul 2
- 21.15 – 21.45
- Husmøde med aftenforfriskning
- 21.45 – 22.15
- Vi gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
- 22.15 – 22.15
- Deltagerne ligger under dynen
- 22.15 – 22.45
- Instruktørerne siger godnat
Dag 2
- 08.00 – 08.30
- Morgenmad
- 09.00 – 10.30
- Modul 3
- 10.30 – 10.45
- Forfriskning
- 10.45 – 12.00
- Modul 4
- 12.00 – 13.00
- Frokost
- 13.00 – 15.00
- Modul 5
- 15.00 – 15.30
- Forfriskning
- 15.30 – 17.30
- Modul 6
- 18.00
- Aftensmad
- 19.00
- Aftenaktiviteter
- 21.15
- Aften-forfriskning
- 21.45 – 22.15
- Deltagerne gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
- 22.15
- Deltagerne ligger under dynen
- 22.15 – 22.45
- Instruktørerne siger godnat
Dag 3
- 08.00 – 08.30
- Nedpakning af værelse, oprydning, fejning
- 08.30 – 09.00
- Morgenmad
- 09.00 – 10.30
- Modul 7
- 10.30 – 10.45
- Forfriskning
- 10.45 – 12.00
- Modul 8
- 12.00 – 12.30
- Frokost
- 13.00 – 15.00
- Modul 9
- 14.45 – 15.00
- Farvel og på gensyn. Afslutning på linjerne (i hallen, på banen, med forældre)
Dine instruktører på BGI Freestyle Ski Camp

