BGI Fitness Camp for piger

Den fedeste fitness camp med udfordringer for alle niveauer - lyder det som noget for dig? Så GLÆD dig til en camp med fuldt fokus på fitness og fællesskab. BGI Fitness Camp er for dig, der elsker at træne og udfordre dig selv. Dig, der gerne vil prøve mange forskellige former for fitness, og som er nysgerrig på krop og fysiologi. Du vil altid træne sammen med andre, og vi har stort fokus på fællesskabet og den gode stemning. *BGI fitness camp er kun for piger*

BGI Fitness Camp er for dig, der gerne vil dyrke en masse forskellige former for fitness samtidig med at du har det sjovt. Vi tager udgangspunkt i dit niveau og med hjælp fra vores dygtige instruktører og dit eget engagement, sørger vi for at udfordre dig og give dig ny viden og inspiration som du kan bruge også når du kommer hjem.

Du kommer til at træne sammen med dine kammerater – både som makkertræning og på hold.

Sjov og udfordrende undervisning

På campen arbejder vi med mange forskellige områder af fitness både inde og ude. Vi træner sammen i holdsalen, prøver outdoor fitness, træner med egen kropsvægt, samt træner med ekstra vægt som håndvægte, kettlebells og vægtstænger, spinning og crossfit. Du kan f.eks. komme til at prøve kræfter med diverse former for holdtræning som step, pump, box og puls og styrke.

Du kommer også til at lære om korrekt teknik i styrke- og pulstræningsøvelser, og gode vaner når det gælder træning, restitution og forslag til træningsprogrammer, der kan bruges også når du kommer hjem.

Vi blander den seriøse træning med leg og sjove konkurrencer, hvor alle kan være med. Det handler om at have det sjovt mens vi træner, det skaber lyst til at udforske fitness og gå efter sine egne personlige mål, sammen med andre. Den tilgang har vi også på Fitnesslinjen på BGI akademiet.

I fitnesscentret finder du træningsmaskiner til hele kroppen. BGI akademiet råder over et bredt udvalg af cardio-maskiner, som f.eks. løbebånd, crosstrainere, ro-maskine, cykler, liggecykler og lignende. Din træning vil altid tage udgangspunkt i dit niveau.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris: 1.095 kr inkl. forplejning, træning, CRAFT t-shirt, efterskoleaktiviteter og overnatning i hyggelige elevværelser.

Venteliste: Ved udsolgt camp, kan du tilmelde dig ventelisten ved at gennemføre tilmeldingsprocessen.

*Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte*

Tilmelding sker øverst på siden. 

Se “godt at vide om camps på BGI akademiet” længere nede.

Godt at vide om Camps på BGI akademiet

Inden du sender din søn eller datter på camp, har du måske nogle spørgsmål til camp-livet på BGI akademiet, som du gerne vil have svar på.

Vi er en idrætsefterskole med ca. 700 elever og et velassorteret kursusakademi. Vores kursusakademi tilbyder et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet. Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.

Vores camp-FAQ rummer svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som du som forælder måske sidder med. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Hvordan fungerer ind- og ud-tjekning?
Når I ankommer til BGI akademiet, parkerer I på parkeringspladsen og går over vejen, hvor det lille røde murstenshus ligger. Der følger i skiltene, som peger jer i retning af ind-tjekning. Ved ind-tjekning står instruktørerne klar til at byde jer velkomne og viser jer til det hus/kursusværelse, som du skal bo i.
Efter ind-tjekning er der fælles velkomst for alle deltagere og forældre i opvisningshallen.
Ud-tjekning foregår typisk med en lille forevisning på de forskellige camps, og så runder de respektive instruktører campen af.
Hvordan kontakter jeg jer, hvis der er brug for det?

En uge før campen modtager I et infobrev. Her er der altid angivet en kontaktperson og mobilnummer på denne person, som I kan få fat på, hvis der er brug for det.

Kan jeg vente, imens mit barn deltager på campen?

Når ind-tjekning og velkomst er overstået, siger vi på gensyn til alle forældre. Du er meget velkommen til at kigge rundt på skolen, inden du kører, men du kan ikke blive og vente.

Kost - kan der tages særlige hensyn?

Når du tilmelder dig til en camp, bliver du spurgt, om du har nogen form for særlige behov eller allergier, som vi skal tage hensyn til. F.eks. allergi over for mejeriprodukter, gluten osv.

Pakkeliste - hvad skal du have med?

Idrætsspecifikt træningstøj, egen bold, håndklæde, badetøj, drikkedunk, sygesikringsbevis, sovepose/dyne, hovedpude, lagen og masser af godt humør 🙂

Kræver jeres camps et bestemt idrætsligt niveau?

Med mindre andet er angivet på de enkelte camps, kræver det ikke nogen forudsætninger at deltage på de forskellige camps udover en interesse for den idræt, som campen tager udgangspunkt i.

Kan jeg tilmelde mig sammen med nogen, jeg kender?

Det er muligt at tilmelde dig sammen med venner eller veninder, som du kender i forvejen hjemmefra. Hvis du ønsker at bo sammen med en eller flere, som du kender, skal du skrive til os, når du tilmelder dig campen.

Kan jeg tilmelde mig, selvom jeg ikke kender andre på campen?

Ja! Meget gerne. Vi sammensætter træning og aktiviteter, så vi tager højde for alle niveauer, og for at alle kommer til at snakke med alle og møder nye venner. Vi prioriterer fællesskabet og kammeratskabet højt fra start.

Er der instruktører tilstede om aftenen?

Dit barn er altid sammen med voksne og/eller instruktører på camp. I dagstimerne er de respektive instruktører på i forbindelse med undervisning på campen. Når undervisningen slutter, er der ligeledes instruktører på til aftenprogrammet.

Kan mit barn få fat på en instruktør/ en voksen om natten?

Der er tilknyttet en instruktør/voksen til hver bo-enhed, hvor dit barn overnatter. Når du ankommer til campen, får du vist, hvilket værelse du selv skal sove på, og hvor der sover en instruktør. Instruktøren er altid tilgængelig for spørgsmål og hjælp. Også om natten.

Campen er udsolgt - kan jeg skrive mig på venteliste?

Ja, det kan du godt. Hvis du kontakter os, og fortæller hvilken camp du gerne vil på venteliste på, skriver vi jer op, og kontakter jer hvis der bliver en ledig plads.

Hvad er camps og kurser på BGI akademiet - kort fortalt

Camps og kurser er en kursusafdeling, der hører under idrætsefterskolen BGI akademiet. Efterskolen har ca. 700 elever, og Kursusafdelingens tilbud afspejler i høj grad skolens tilbud og linjer – men også en række øvrige tilbud og kursusuger.

Kursusafdelingen tilbyder således et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt, og dele deres passion herfor, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet.

Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.

Hvordan vil et typisk camp-program se ud for jeres 3 dags camps?

Ofte ser programmet til BGI Camps således ud, ret til ændringer forbeholdes

Dag 1

  • 16.00 – 16.45
    • Ankomst og indkvartering
  • 16.45 – 17.00
    • Fælles velkomst for børn og forældre i opvisningshallen (alle camps)
  • 17.00 – 18.30
    • Modul 1
  • 18.30 – 19.30
    • Aftensmad
  • 19.30 – 21.15
    • Modul 2
  • 21.15 – 21.45
    • Husmøde med aftenforfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Vi gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15 – 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 2

  • 08.00 – 08.30
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 3
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 4
  • 12.00 – 13.00
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 5
  • 15.00 – 15.30
    • Forfriskning
  • 15.30 – 17.30
    • Modul 6
  • 18.00
    • Aftensmad
  • 19.00
    • Aftenaktiviteter
  • 21.15
    • Aften-forfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Deltagerne gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 3

  • 08.00 – 08.30
    • Nedpakning af værelse, oprydning, fejning
  • 08.30 – 09.00
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 7
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 8
  • 12.00 – 12.30
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 9
  • 14.45 – 15.00
    • Farvel og på gensyn. Afslutning på linjerne (i hallen, på banen, med forældre)
Jakob Skov
Jakob Skov
Kursuskoordinator og lærer

Vil du vide mere om campen?

Kontakt vores kursuskoordinator på tlf. 75681022. Tast 4 for Kursusakademiet
Telefon

75 68 10 22

Se også