BGI Alpin Ski Camp

Er du klar til en alpin ski camp med fart under skiene, tekniktræning og skiløb i topklasse i vores nye BGI Snowsport Arena? Og vil du blive en mere sikker, hurtigere og selvsikker skiløber? Så er vores alpine ski camp lige noget for dig!

Tid og sted

30
jun

BGI Alpin Ski Camp (uge 27) – 2026

Tilmeld
31
jul

BGI Alpin Ski Camp (uge 31) – 2026

Tilmeld
11
okt

BGI Alpin Ski Camp (uge 42) – 2026

Tilmeld

Sjov og udviklende skiundervisning

 

Efterskolen BGI akademiet inviterer alle 10-15 årige drenge og piger, uanset niveau, til en spændende camp med fuldt fokus på alpint skiløb.

Vi træner i vores helt nye BGI Snowsport Arena, som giver dig mulighed for at forbedre din teknik og blive mere stabil, sikker og præcis på skiene – uanset om du elsker lange carving-sving eller drømmer om mere fart og kontrol.

Du får daglig undervisning af erfarne instruktører, som guider dig med teknik, balance og timing. Vi tager udgangspunkt i dit niveau og arbejder med mål, der giver dig lyst til at rykke dig og blive endnu bedre.

Campen afholdes både i uge 42, uge 7 og sommerferien.

Campen er for alle niveauer og du skal i tilmelding angive dit niveau.

 

BGI Alpin Ski campen har blandt andet fokus på:

I løbet af campen arbejder vi med:

  • Carving- og parallelteknik
  • Kantkontrol og balance
  • Position og kropsholdning
  • Fartkontrol og bremseteknik
  • Sving og rytme på forskellige hældninger
  • Skiløb i ujævnt terræn / pukkelpist
  • Freestyle intro (mini-hop og tricks) – For dem der gerne vil prøve lidt “sjov og stil”.

 

Undervisningen foregår i BGI Snowsport Arena, hvor forholdene er stabile og trygge – og du får masser af tid på ski uden ventetid. Arenaen er skabt til træning og læring, uanset om du vil blive hurtigere, mere sikker eller bare nyde skiløb på en ny måde.

Du kan komme alene eller tage en ven med – uanset hvad bliver du hurtigt en del af fællesskabet. Deltagerne blandes i forskellige grupper, så du både får nye venner og sparring på dit niveau.

Du bor og spiser på BGI akademiet og får dermed en unik mulighed for at snuse til efterskolelivet – og samtidig være en del af en camp med sjov, læring og fællesskab.

Når skiene tages af sidst på dagen, hygger vi med efterskoleaktiviteter – alt fra boldspil og bål til spil og film.

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Pris: 1.095 kr. inkl. forplejning, træning, CRAFT t-shirt, efterskoleaktiviteter og overnatning i hyggelige elevværelser.

 

*Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte*

Tilmelding sker øverst på siden.

Se “godt at vide om camps på BGI akademiet” længere nede.

Godt at vide om Camps på BGI akademiet

Inden du sender din søn eller datter afsted på camp, har du måske nogle spørgsmål til camp-livet på BGI akademiet, som du gerne vil have svar på. Vores camp FAQ rummer svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål, som du som forælder måske sidder med.

Hvordan fungerer ind- og ud-tjekning?
Når I ankommer til BGI akademiet, parkerer I på parkeringspladsen og går over vejen, hvor det lille røde murstenshus ligger. Der følger i skiltene, som peger jer i retning af ind-tjekning. Ved ind-tjekning står instruktørerne klar til at byde jer velkomne og viser jer til det hus/kursusværelse, som du skal bo i.
Efter ind-tjekning er der fælles velkomst for alle deltagere og forældre i opvisningshallen.
Ud-tjekning foregår typisk med en lille forevisning på de forskellige camps, og så runder de respektive instruktører campen af.
Hvordan kontakter jeg jer, hvis der er brug for det?

En uge før campen modtager I et infobrev. Her er der altid angivet en kontaktperson og mobilnummer på denne person, som I kan få fat på, hvis der er brug for det.

Kan jeg vente, imens mit barn er på camp?

Når ind-tjekning og velkomst er overstået, siger vi på gensyn til alle forældre. Du er meget velkommen til at kigge rundt på skolen, inden du kører, men du kan ikke blive og vente.

Kost - kan der tages hensyn til særlige behov?

Når du tilmelder dig til en camp, bliver du spurgt, om du har nogen form for særlige behov eller allergier, som vi skal tage hensyn til. F.eks. allergi over for mejeriprodukter, gluten osv.

Pakkeliste - hvad skal du have med?

Idrætsspecifikt træningstøj, egen bold, håndklæde, badetøj, drikkedunk, sygesikringsbevis, sovepose/dyne, hovedpude, lagen og masser af godt humør 🙂

Kræver jeres camps et bestemt idrætsligt niveau?

Med mindre andet er angivet på de enkelte camps, kræver det ikke nogen forudsætninger at deltage på de forskellige camps udover en interesse for den idræt, som campen tager udgangspunkt i.

Kan jeg tilmelde mig sammen med nogen, jeg kender?

Det er muligt at tilmelde dig sammen med venner eller veninder, som du kender i forvejen hjemmefra. Hvis du ønsker at bo sammen med en eller flere, som du kender, skal du skrive til os, når du tilmelder dig campen.

Kan jeg tilmelde mig, selvom jeg ikke kender andre på campen?

Ja! Meget gerne. Vi sammensætter træning og aktiviteter, så vi tager højde for alle niveauer og for at alle kommer til at snakke med alle og møder nye venner. Vi prioriterer fællesskabet og kammeratskabet højt fra start.

Er der instruktører tilstede om aftenen?

Dit barn er aldrig ladt alene på camp. I dagstimerne er de respektive instruktører på i forbindelse med undervisning på campen. Når undervisningen slutter, er der ligeledes instruktører på til aftenprogrammet.

Kan mit barn få fat på en instruktør/ en voksen om natten?

Der er tilknyttet en instruktør til hver bo-enhed, hvor dit barn overnatter. Når du ankommer til campen, får du vist, hvilket værelse du selv skal sove på, og hvor der sover en instruktør. Instruktøren er altid tilgængelig for spørgsmål og hjælp.

Campen er udsolgt - kan jeg skrive mig på venteliste?

Ja, det kan du godt. Hvis du kontakter os, og fortæller hvilken camp du gerne vil på venteliste på, skriver vi jer op, og kontakter jer hvis der bliver en ledig plads.

Hvad er camps og kurser - kort fortalt?

Camps og kurser er en kursusafdeling, der hører under idrætsefterskolen BGI akademiet. Efterskolen har ca. 700 elever, og Kursusafdelingens tilbud afspejler i høj grad skolens tilbud og linjer – men også en række øvrige tilbud og uger. 

Kursusafdelingen tilbyder således et væld af spændende camp- og kursus-udbud for børn, unge og voksne, der gerne vil dygtiggøre sig i deres idræt og dele deres passion, samtidig med at de har det sjovt og møder nye venner fra hele landet. Vi har stort fokus på fællesskab og kammeratskab på den enkelte camp – men også på tværs af de forskellige camps, som vi ofte afholder på samme tid i skolernes ferier.

Hvordan ser et typisk program ud for jeres 3 dags camps?

Ofte ser programmet til BGI Camps således ud, ret til ændringer forbeholdes

Dag 1

  • 16.00 – 16.45
    • Ankomst og indkvartering
  • 16.45 – 17.00
    • Fælles velkomst for børn og forældre i opvisningshallen (alle camps)
  • 17.00 – 18.30
    • Modul 1
  • 18.30 – 19.30
    • Aftensmad
  • 19.30 – 21.15
    • Modul 2
  • 21.15 – 21.45
    • Husmøde med aftenforfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Vi gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15 – 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 2

  • 08.00 – 08.30
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 3
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 4
  • 12.00 – 13.00
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 5
  • 15.00 – 15.30
    • Forfriskning
  • 15.30 – 17.30
    • Modul 6
  • 18.00
    • Aftensmad
  • 19.00
    • Aftenaktiviteter
  • 21.15
    • Aften-forfriskning
  • 21.45 – 22.15
    • Deltagerne gør klar til godnat (børster tænder, etc.)
  • 22.15
    • Deltagerne ligger under dynen
  • 22.15 – 22.45
    • Instruktørerne siger godnat

Dag 3

  • 08.00 – 08.30
    • Nedpakning af værelse, oprydning, fejning
  • 08.30 – 09.00
    • Morgenmad
  • 09.00 – 10.30
    • Modul 7
  • 10.30 – 10.45
    • Forfriskning
  • 10.45 – 12.00
    • Modul 8
  • 12.00 – 12.30
    • Frokost
  • 13.00 – 15.00
    • Modul 9
  • 14.45 – 15.00
    • Farvel og på gensyn. Afslutning på linjerne (i hallen, på banen, med forældre)

Dine instruktører på BGI Alpin Ski Camp

Instruktører offentliggøres snarest
Laura Ølgaard
Laura Ølgaard
Kursuskoordinator for BGI Snowsport Arena

Vil du vide mere om BGI Alpin Ski Camp?

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål. Tryk 4 efter du har ringet på nedenstående nummer. Så bliver du viderestillet til kursusafdelingen.

Se også