Goal stations

BGI akademiet lægger grund til to Goal Stations; et Goal Station specifikt til fodbold og et Goal Station bestående af en multibane, hvor der, udover fodbold, også kan trænes håndbold, volleyball, basketball og amerikansk fodbold. Området ved de to Goal Stations tilbyder en lang række omfattende træningsfaciliteter. Blandt andet boldkanon, intelligent lys, interaktiv sparkevæg, løbebaner, 360 graders arena, pannabane og meget mere.

Vores Goal Stations giver perfekte forhold for individuel teknisk træning. Du får derved mulighed for at fokusere og træne på det du skal blive bedre til.

“ I en normal træning får du ca. 150-200 aktioner på banen. I en Goal Station-træning får du mellem 800-1200 aktioner. Dvs. en 5-dobling af aktioner. Desuden arbejder og fokuserer træningsmetoden på de aktioner, som du bruger 75% af din tid på i kampsituationer, nemlig første berøring, førstegangs pasning eller kort pasning. ”
Brian Sørensen, fonder af Goal Station, UEFA Pro Licens coach og cheftræner i FC Nordsjælland
Brian Sørensen

Oprindeligt er et Goal Station tænkt som en træningsmetode til at udvikle fodboldfærdigheder; en bane med indlagte bander, så en spiller kan selvtræne pasningsspil og førsteberøringer på vej mod målet. På BGI akademiet bruges system og metode dog til flere formål, så også håndbold, basket, volley og amerikansk fodbold kan få gavn af området og den ene multibane.

Det positionsbaserede træningssystem er baseret på den nyeste teknologi, og det er ikke muligt at blive bedre end det. Det kan køre hurtigere og med forskellige niveauer. Systemet tilbyder en ekstremt høj gentagelseseffekt. Det kan genskabe kampsituationer, og på baggrund af disse give information om hvor hurtig og effektiv spilleren er, og hvordan succesraten ser ud.

De to primære faktorer er den avancerede boldmaskine og det trådløse Goal Station Light, der styres via en Tablet. Dermed er det muligt at træne både teknisk, taktisk og fysisk – hurtighed, smidighed og eksplosivitet – med eller uden bold. Der kan trænes tæmninger ved hjælp af boldkanonen, orientering i 360 arenaen eller præcision i afslutninger med Goal Target og Goal Station Light. Mulighederne er så godt som uendelige.

BGI akademiets Goal Stations, og området omkring, tilbyder blandt andet:

  • Goal Station med fokus på fodbold
  • Goal Station med mulitibane
  • Cutting Zone
  • Interaktiv sparkevæg
  • 360 graders arena
  • Pannabane
  • Intelligent lys
  • Løbebaner

Se også