Er 360 grader på BGI noget for dig?
Før du får svar på dét, skal du vide én grundlæggende ting om BGI akademiet:
På 360° tror vi på, at udvikling starter med lysten til at være med.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Til gengæld tror vi på, at du udvikler dig, når du tør kaste dig ud i nye udfordringer, øver dig og giver det et forsøg mere.
Nogle aktiviteter bliver hurtigt favoritter. Andre overrasker dig måske undervejs. Fælles for dem alle er, at de udvikler dig – fysisk, socialt og personligt.
Det handler ikke om at kunne det hele. Det handler om at have lyst til at være en del af det.
Du får sjove og udfordrende oplevelser – for med oplevelser mener vi hele pakken; både ture og stærkt vanedannende kammeratskab, anderledes måder at træne på og fri adgang til masser af fede idrætsfaciliteter …
… eller for at sige det kort:
1: Få seriøs træning tre gange om ugen
2: Kom med på ture med linjen – skræddersyet specielt til 360 grader, hvor vi får nye oplevelser og styrker fællesskabet med hinanden på linjen.
3: Fleksibilitet og variation: prøv mange forskellige idrætter. Linjen er bygget op af forskellige forløb, så du får tid og mulighed for både at fordybe dig og opleve endnu mere.
Dine trænere coacher dig både individuelt og sammen med holdet. På den måde bliver der nemlig arbejdet fokuseret med jeres forskellige personligheder samt de styrker, kompetencer og udviklingsmuligheder, dét giver jer – både til træning og uden for.
Vi har endnu ikke indholdsplanen klar til 360 grader linjen. Så snart den er færdig, kan du finde den her
360°-linjen er en del af Gymnastikakademiet.
Det betyder, at du bliver en del af gymnastikken og de store opvisninger, hvor eleverne står sammen på gulvet og skaber noget, ingen kan alene.
Du behøver ikke have erfaring med gymnastik. Vi møder dig dér, hvor du er, og hjælper dig med at udvikle dig undervejs.
For mange bliver opvisningerne nogle af årets største oplevelser – fordi de handler om meget mere end gymnastik. De handler om sammenhold, energi og følelsen af at lykkes sammen.
Der findes en masse forskellige muligheder for at kombinere 360 grader linjen. Du kan for eksempel vælge Krea og Design, ski, snowboard, sports acro og teamgym. Er du pige, kan du også kombinere linjen med lifeskills. Du finder de præcise muligheder i vores tilmeldingsformular under “Bliv elev”. Du er også velkommen til at kontakte vores administration og spørge om hjælp.
Følg BGI-livet på Instagram
Mærk stemningen, og lær os at kende på vores hovedkonto @bgiakademiet og vores egen instagram profil @bgiakademiet

