Lej BGI akademiet

Lej BGI akademiet til dit arrangement og få faciliteter i højeste klasse. Efterskolen BGI akademiet råder over nogle af Danmarks fedeste efterskole- og idrætsfaciliteter. Når vores elever ikke bruger dem, lejer vi dem ud til kursus, træningslejr, konference, møder og camps. Du kan læse om leje af BGI akademiet og vores faciliteter her på siden.

Lej BGI akademiet til kurser, camps, træning møder eller konference

Skal BGI akademiet og vores faciliteter danne rammen for jeres næste arrangement i klubben, foreningen eller firmaet? Leder I efter lokaler, hal eller lignende, er formålet at have en aktiv dag eller måske noget mere målrettet.

Det er muligt at lave aktiviteter, hvor det ikke kun handler om god fysik og styrke, men også om kreativitet og evnen til at samarbejde. Møder og konferencer i større eller mindre omfang er også nærliggende at placere på BGI akademiet. Det er både muligt at leje faciliteter og lokaler på BGI akademiet Bjerre og på Efterskolen Hjarnø.

Vi lejer ikke ud til private.

På BGI akademiet har vi bl.a. afholdt:

  • Verdensholdets træningslejre frem mod deres verdensturné
  • Diverse DGI-kurser i f.eks. gymnastik, spring og parkour
  • Dance Camp 2013-2024 med 400 standarddansere fra 25-30 nationer.
  • DM i håndbold, indendørs fodbold og grandprix gymnastik for efterskoler
  • Træningslejre for bl.a. DGI´s- landdelshold, diverse U-landshold og sportsklubber
  • Børnecamps i alt fra parkour og håndbold til cykling og spring (se hele udvalget under camps)
  • Større konferencer, som f.eks. aktionærmøder og årsmøder for f.eks gymnasielærere
  • Politiske debatter
  • AJAX Camp

og meget meget mere.

Forplejning

Forplejningen på BGI akademiet tager udgangspunkt i, hvordan efterskoleeleverne spiser. Køkkenets politik på dette område er grundlæggende at servere en sund, varieret, fiberrig og fedtfattig kost, så idrætsudøvere og unge mennesker generelt kan præstere bedst muligt såvel i fysisk aktivitet som på skolebænken.

Køkkenet bruger sæsonens frugt og grønt, og grove grønsager er altid en del af menuen.

Ønsker man i forbindelse med kurser og udlejning en anden forplejning er køkkenet fleksibelt i forhold til specielle ønsker til menu og servering. Ligeledes tages der hensyn til hvis man er vegetar, diabetiker eller har allergier.

Det er ikke muligt at selv at tilberede mad i køkkenets faciliteter.

I spisesalen kan der sidde op til 350 spisende af gangen. 

Indkvartering

BGI akademiet råder over 58 kursusværelser, fordelt på fire 2-mands værelser, syv 6-mands værelser og ét 8-mands værelse. 6- og 8-mands værelserne er delt op i to etager.

Derudover er der mulighed for at overnatte i elevværelser. Skolen har 700 elevsenge til rådighed, og til større arrangementer, camps mv. tages disse i brug. Disse værelser er en blanding af nyt og gammelt byggeri, fordelt i huse med eget thekøkken, badefaciliteter og opholdsstue.

Priser

Herunder er en oversigt over timeprisen på vores forskellige haller og faciliteter. Alt efter omfanget af arrangementet kan disse priser variere, fx i tilfælde af arrangementer over flere dage.

Springcenter: 600 kr. pr. time
Rytme- og dansestudie: 400 kr. pr. time
Idrætshal: 400 kr. pr. time
Opvisningshal: 600 kr. pr. time
Streethallen: 1000 kr. pr. time
Parkourhal: 600 kr. pr. time
Kunstgræsbane: 500 kr. pr. time
Lys til kunstgræsbane 200 lux: 200 kr. pr. time
Forhindringsbane: 300 kr. pr. time
Omklædningsrum: 200 kr. pr. gang
Goal Station: 500 kr. pr. time + instruktion: 350 kr. pr. time

Kontakt os
Anders Aagaard
Anders Aagaard
Leder af kursusakademiet og underviser på skilinjen

Vil du leje eller vide mere?

Kontakt vores kursusakademi
Telefon

75 68 10 22

Se også