Stå stærkere
– også på ski

Skilinjen

Snup et år på skilinjen på efterskolen BGI akademiet. Skilinjen er en af vores kombinationslinjer, som du vælger sammen med en anden idrætslinje. På skilinjen kommer du på fede skiture til udlandet - hele 21 dage afsted, du får mange timers intens undervisning i alpint skiløb, træner på BGI Backyard – efterskolens egen kunstige skibakke – og uddanner dig til skiinstruktør, hvis du har lyst.
“ Instruktørerne og måden vi træner på gør skilinjen rigtig god for mig. De er ikke særligt lærer-agtige, men nærmeste vores ligemænd, og de er med på turene, så vi får et godt forhold til dem. Man glæder sig altid til at komme hen til dem – og de er gode til at vise én det, man ikke kan finde ud af, de tager nærmest en i hånden og hjælper en igennem. Jeg synes, instruktørerne er gode til at se på hver enkelt, hvor langt man kan gå, og hvor hurtigt man kan gå frem. Jeg glæder mig altid til at skulle til ski, også selv om jeg ikke lige ved, hvad vi skal lave den dag – ja, selv hvis vi skal stå udenfor i kulden i fem timer og vokse ski, glæder jeg mig. Vi har også meget teori om, hvordan man lærer andre at stå på ski. Undervisningen er meget målrettet. ”
Dicte Mikkelsen, 16 år, skilinjen på BGI, Hinnerup
Dicte Mikkelsen
“ På snelinjen kommer man på en masse ture, og når vi ikke er på ture, laver vi styrketræning for at træne op til vores ture. Jeg har udviklet mig virkelig meget, fordi vi har så gode lærere. ”
Willads Rasborg, Elev på ski/snowboardlinjen
Willads Rasborg

Vores hverdag

Selv om vi ikke har mødt dig endnu, vover vi en påstand: Du passer allerede perfekt til skilinjen.
$slideimage['alt']
$slideimage['alt']
$slideimage['alt']
$slideimage['alt']
Anders Bøtcher

Anders Bøtcher

Lærer
Anders Aagaard

Anders Aagaard

Leder af kursusakademiet og underviser på skilinjen
Hjalte Søndergaard

Hjalte Søndergaard

Lærer
Jeppe Sand

Jeppe Sand

Lærer
Charlie Marks

Charlie Marks

Lærer
Lasse Hjernø

Lasse Hjernø

Lærer

Er skilinjen på BGI akademiet noget for dig?

Måske føler du dig usikker ift. niveauet på skilinjen – fordi du selv begyndte på ski allerede som treårig … eller tværtimod stadig har din debut på ski til gode? Og – helt seriøst: Hvordan kan efterskolen BGI have en skilinje … i et land uden rigtige skibjerge og med meget lidt sne? Hvordan skal du nogensinde få trænet nok hér? Fornuftige spørgsmål. Slalom dig gennem alle svarene herunder …
Hvor stor en skihaj skal jeg være for begynde på skilinjen?

Lad os lige hakke skistavene i sneen et øjeblik og lægge eventuelle misforståelser på is … for godt nok har efterskolen BGI akademiet udelukkende topkvalificerede og -motiverede trænere og lærere, hvoraf adskillige kommer fra eliten eller landsholdet inden for deres sport – men det vigtigste her på stedet er din glæde og motivation, ikke hvilket niveau du er på.

Du passer perfekt på skilinjen, uanset om du er ny eller garvet skiløber. Du skal være opmærksom på, at du selv skal medbringe ski/boardudstyr.

Hvilke oplevelser får jeg på skilinjen?

Du går en vild tid i møde, så forbered dig på at få sanserne bombarderet med sne- og skioplevelser, som du deler med dine nye venner.

Her er lidt af det, dit år på skilinjen byder på:

  • 21 dage afsted på ski – bl.a. en fællestur til Østrig for hele BGI akademiet
  • Træn amok på BGI Backyard – en ny kunstig næsten-døgnåben skibakke på selve efterskolen
  • Få 2 x 75 minutters skiundervisning om ugen, inkl. barmarkstræning – fx rulleski, mountainbike og balancetræning
  • Tag miniuddannelse som skiinstruktør – og få viden om alt fra anatomi til materialekendskab

Og husk, at skilinjen er en kombinationslinje, så du tager den sammen med én af disse linjer, du også vælger: dans, spring, rytme, cykling, sports-acrobatik, parkour,  fodbold (kun piger) eller håndbold.

Hvordan er mine instruktører på skilinjen?

Sandsynligvis ville vores skiinstruktører få intense alpin-abstinenser over at være væk fra Skandinaviens og Sydeuropas sneklædte bjergtinder bare en gang imellem … hvis ikke det var fordi, de skulle undervise her på skilinjen – og dele ud af deres smittende begejstring og viden om skiløb.

Hvad er formålet med skilinjen?

Formålet med snelinjen er at udvikle dig på sneen, på det niveau du befinder dig på -du skal blive bedre på ski eller board! Vi vil så gerne vise dig, at ski ikke kun er verdens fedeste ferieform, men også verdens fedeste sport! Derudover så vægter vi også, at du udvikler dig som menneske. Vi skal på mange ture sammen i løbet af året, hvor det er super vigtigt, at vi løfter i flok, så vi kan udnytte tiden i bjergene bedst muligt. Vi opsætter rammerne, så du har mulighederne for at blive mere selvstændig, og samtidig ser værdien af at være en holdspiller. Det er din opgave at udfylde disse rammer – at være den bedste udgave af dig selv!

Hvor mange ture skal vi på? Hvad indeholder en skitur på linjen?

Du får 21 dage på ski næste år!  Næste år har vi valgt at lægge dem på 3 ture. Turene har lidt forskelligt tema, men fælles for dem alle er, at de indeholder en masse undervisning, så du kan blive bedre på ski eller board. Du får undervisning hver dag enten af de lærere, du kender hjemme fra skolen eller også dygtige eksterne instruktører. Alle der er med brænder for skilivet, og er alle uddannet instruktører. Du vil opleve, at vi tager skiløbet mere seriøst, end du måske er vant til, hvis det er tåget eller sågar regner, så træner vi stadigvæk videre. Vi skal udnytte tiden på sneen bedst muligt! Turene går både nordpå og sydpå, oftest har vi været en gang i Norge og resten af gangene i Østrig.

Skal jeg lave skolearbejde, når jeg er på tur?

På de ture, som ligger i skoletiden, er der lektieaftener, og her forventer vi, at du har styr på, hvad der forventes, at du skal lave i dine boglige fag.

Skal jeg selv tegne rejseforsikring?

Hvis uheldet skulle være ude, er du dækket ind via skolens rejseforsikring. Det kan dog være en god idé at sikre sig, at du har en afbestillingsforsikring, hvis du skulle være så uheldig at blive skadet eller syg, så du ikke kan komme med på en af turene.

Hvad er de prioriteringer for noget?

På skilinjen har du mulighed for at vælge imellem tre prioriteringer. Det har vi valgt at gøre, så vi kan give dig de bedste muligheder for at udvikle dig mest muligt, så du kan fordybe dig i et område af skiløbet. De tre prioriteringer har vi valgt at kalde AMS, BSI og Freestyle. De to sidste kræver et vist niveau, det skal vi nok fortælle mere om, når du kommer på skolen. Imens AMS er åben for alle niveauer, og er en allround del af skilinjen. Her prøver du lidt af det hele, masser af træning på pisten, park og forhåbentligt blød sne.

På BSI-prioriteringen prøver vi at klæde dig på til, at du kan bestå det første trin af Den Danske Skiskoles instruktørprogram. Så det vil sige, at vi går lidt mere i dybden omkring teorien, kigger lidt mere bag ved dit skiløb, og har en del mere teoretisk undervisning, når vi er hjemme på skolen. Vi står lige så meget på ski, som de andre, men du skal have lyst til at gå mere i dybden med teorien. Denne prioritering koster ca. 2000 kr. mere i gebyr som skal betales direkte til DDS.

På Freestyle prioriteringen bruger du ca. to tredjedele dele af tiden i parken, på at nørde og blive bedre på hop og rails/bokse. Den sidste tredjedel træner du din teknik på pisten, så du bliver bedre på dine ski og dermed også i parken.

Du skal vælge din prioritering i løbet af de første uger på skolen. Efter turen i uge 42 er der et vindue, hvor du kan få lov til at skifte, hvis du pludselig bliver bidt af parken, eller bliver fanget af pisterne. Eller omvendt kan dine instruktører også vurdere, at du ikke har niveauet til BSI eller Freestyle. Det foregår selvfølgelig i tæt dialog med dig.

Det er i disse prioriteringer du har undervisning sammen med på skolen, på turene, og det er ofte også dem, som du bor og kører i bus sammen med, når du er på tur. Så vi gør meget for at opbygge et godt sammenhold i de forskellige prioriteringer, og der kan derfor ikke skiftes efter ”vinduet” i uge 42.

Hvordan foregår timerne hjemme på skolen?

Hjemme på skolen træner vi hårdt både fysisk og teoretisk. Den fysiske træning kan bestå af spinning, cirkeltræning, løbetur, styrketræning, rulleski, osv. Vi forventer, at du er indstillet på at give den gas i alle timerne – det er vigtigt at du er i god grundform, når du starter på skolen og følger det program du har fået fra din primære linje og suppler evt. med nogle squads, lunges og andre øvelser for at styrke dine ben. I timerne hjemme på skolen er du primært delt op, så du er sammen med dem, der har valgt den samme prioritering som dig.

Hvilket udstyr skal jeg købe?

Du skal selv sørge for alt udstyr, når du er afsted på skiturene. Alt det udstyr, vi bruger til at træne hjemme på skolen, stiller skolen til rådighed. Hvad for noget udstyr du skal vælge, er straks lidt sværere at svare på. Det kommer nemlig an på, hvilken prioritering du vælger. Hvis du vælger AMS eller BSI, så er et par gode ski, der er bygget til pisten at foretrække. Hvis du derimod vælger freestyle, er et par parkski nærmest et must. På snowboard plejer vi at anbefale et godt allround board. Vi plejer egentlig at anbefale at vente med at købe udstyr til, at du starter på skolen, da vi her giver dig et grundigt oplæg omkring alt udstyret, og vi har også en produktaften, hvor vi tager til Funsport i Vejle, som giver 30% på nye varer, og der plejer også at være andre gode opstarts tilbud. Så vent med at købe, hvis du er i tvivl, da vi rigtig gerne vil hjælpe, når du kommer på skolen – og husk nu, benene er det vigtigste udstyr!

Det er samtidig utrolig vigtigt at få navn på alt dit udstyr – det er dit og kun dit ansvar, at du har styr på dit udstyr, både ved ankomst til hotellet og hjemkomst på BGI. Ved hjemkomst på BGI skal alt udstyret i vores skicontainer.

Hvad forventer lærerne af mig?

Vi forventer, at du møder positivt op til timerne, og du er klar til at give den gas, hvad enten det er en hård omgang spinning, træning i trampolin, træning på longboard eller at fordybe sig i noget teori. Så er det alt sammen noget, der kan udvikle dig på sneen!

Hvor meget ekstra koster skilinjen?

Snelinjen koster næste år 18.500 kr. udover dine normale skolepenge. For det får du 16 dage mere på ski end dine andre efterskolekammerater. 21 dage fyldt med ski/board undervisning fra øverste hylde, fuld kost og logi, liftkort osv. osv. osv. Det eneste du selv skal sørge for er udstyr, og mod på at lære noget nyt!

Hvor finder jeg en indholdsplan for skilinjen?

Den finder du lige her.

Hvilke linjer kan ski kombineres med?

Skilinjen er en kombinationslinje, som kan kombineres med én af disse linjer: dansspringrytmecykling, parkour, fitness (kun for piger),  basket (kun piger)  fodbold (kun piger), kampsport eller håndbold.

Følg BGI-livet på Instagram

Mærk stemningen, og lær os at kende på vores hovedkonto @bgiakademiet og på egen Instagram-profil @bgi_snelinjen

Se også