Journalistik og medier
Går du med en journalist eller kommunikator i maven, er her valgfaget, hvor du kommer i skarp og produktiv træning inden for formidling og kommunikation. Bliv bl.a. bedre til at beskrive levende, at vinkle skarpt og trænge igennem. Bliv en del af det team, der formidler BGI’s og din egen idrætslinjes puls til kammerater og omverdenen; lav eksempelvis en sportsreportage, anmeld en gymnastikopvisning, skyd den geniale kortfilm eller fang billedreportagen, der siger ”alt”. Vi ses, hvis du tør udfordre dig selv; og er klar til et livligt fag særdeles tætpakket med produktion og diskussion
Drømmer du om at blive journalist, filminstruktør, blogger eller TV-vært? Vil du gerne vide, hvordan nyheder bliver produceret? Eller vil du bare gerne være bedre til at kommunikere på de sociale medier?
Så er journalistik og medier faget, hvor du kan prøve dig selv af og få et indblik i, hvordan medierne virker.
I faget arbejder vi med at formidle virkeligheden levende, skarpt med modtageren i fokus.
Vores udgangspunkt er den journalistiske værktøjskasse. Vi vælger det medie, der passer bedst til historien, så du får hands-on erfaring med blogs, video, tekst og billeder. Vores materiale er dine idéer og alle de ting, der sker på BGI: Opvisninger, sportsundervisning, stævner, kampe m.m.
Vi har deadline i slutningen af hver måned, så det du producerer, bliver publiceret på nettet, på skolens skærme eller i en af vores publikationer.
Den konkrete undervisning tager udgangspunkt i de idéer I kommer med, og den hverdag der er på BGI.