07. maj 2025

Jobopslag: Vi søger underviser til dans i vikariat pr. 01.08.2025

Et højskoleophold og barsel betyder, at vi i det kommende skoleår mangler en underviser til vores danselinje pr.1. august. Der er tale om et vikariat, der løber frem til den 31. januar 2026.

Stillingen kan være sammensat på flere måder. Der er både mulighed for fuldtidsansættelse, deltidsansættelse eller ansættelse som timelærer.

BGI akademiets danselinje er kendt for at have en høj kvalitet, og vi har elever på alle niveauer. Hvert år stiller vi op til DM i dans for efterskoler. Vi søger en underviser, der kan stå for jazz og contemporary, men hvis du kan byde ind med andre stilarter, må du meget gerne skrive det i din ansøgning.

Som danselærer skal du have lyst til at udvikle unge mennesker og skabe glæden for dansen, uanset hvilket niveau de kommer med.

Vi leder efter en kandidat, der som minimum opfylder at:

  • have erfaring med at undervise og kan formidle til unge i efterskolealderen
  • kunne planlægge og afvikle danselektionerne selvstændigt

Du bliver en del af et team med 2 andre passionerede og dedikerede danselærere. Det giver rigtig gode muligheder for sparring og samarbejde, hvilket du kan glæde dig til.

Har du spørgsmål kan du kontakte Jan Tilsted på tlf. 4214 7484.

Send en ansøgning hvor du skriver lidt om, hvem du er og hvilke kompetencer du besidder. Har du udtalelser må du meget gerne lægge det ved, og sende det til os i en samlet pdf-fil til bgi-job@bgi.dk.

Ansøgningsfrist og samtaler

Seneste frist for ansøgning er den 23. maj. Vi holder samtaler den 27. maj om eftermiddagen, hvor vi i forbindelse med en eventuel samtale gerne vil se dig undervise i en kort lektion (15 min).

Ansættelse sker efter overenskomst med LC og finansministeriet.

Se også