Hjem til foreningen

Mangler din forening instruktører? Vi har 250 skønne efterskoleelever, som vi gerne vil sende tilbage som underviser eller gymnaster til foreningerne.

Tid og sted

07
jun

Hjem til foreningen

Mangler din forening instruktører? Har I et fedt efter- efterskolehold? Skal de unge mennesker tilbage til foreningen? Tilmelding sker ved at sende en mail til anders.aagaard@bgi.dk

Hvordan får vi efterskoleeleverne tilbage til foreningerne?

På efterskolerne ønsker vi at fremme glæden ved gymnastikken og hjælpe eleverne vi har til låns, med at komme godt videre fra efterskole og tilbage til foreningslivet.
Dette arrangement henvender sig til de elever vi har på vores Gymnastik akademi (spring, parkour, teamgym, rytme, dans og kampsport).

Målet for ‘Foreningsaften’ er at vi skal have vores elever tilbage i foreningerne efter endt efterskoleophold som enten gymnaster og/eller instruktører.

Så kom til “Foreningsaften og fortæl om din forening”.

I skal “sælge” jeres tilbud som I har til efterskoleelever når de kommer hjem, det kan være sociale tiltag, efter efterskolehold, foreningsfitness eller at I har brug for instruktører/hjælpetrænere.

Arrangementet finder sted den 7. juni 2023 og foregår på BGI akademiet. 

For jer som foreninger kan det virke sent på sæsonen men det er der vores elever begynder at vænne sig til tanken efter efterskole, de er simpelthen ikke mentalt klar tidligere.

Hvad skal I medbringe som forening:

  • Gerne en tidligere efterskoleelev, der nu er hjælpetræner/instruktør/gymnast
  • Rutineret instruktør eller bestyrelsesmedlem

Tilmelding sker ved at sende en mail til anders.aagaard@bgi.dk

Program (ret til ændringer forbeholdes)

  • 18.00 – Foreninger mødes til netværk og aftensmad
  • 19.05 – Velkommen til foreninger/elever
  • 19.20 – Alle foreninger fortæller ultrakort om deres forening og dennes behov
  • 20.00 – Foreningsstand
    • Vi sætter cafeborde op rundt i hallen – et bord til hver forening. Efter den fælles præsentation skal eleverne ud og besøge jer på standen. Har har I mulighed for at uddybe jeres tilbud.
  • 20.30 – Afslutning

Eleverne, der deltager,  kommer bl.a. fra følgende byer:

  • Egå – Esbjerg
  • Fredericia
  • Haderslev – Hammel – Herning – Horsens – Hørning
  • Ikast
  • Kastrup – Kolding – København
  • Langå – Lystrup
  • Malling
  • Næstved
  • Odder – Odense
  • Roskilde – Risskov
  • Silkeborg – Skanderborg – Slagelse
  • Vanløse – Vejle
  • Aabenraa

 

cykling på efterskolen bgi akademiet

Godt at vide om "Hjem til foreningen"

Hvis du har spørgsmål om arrangementet eller ønsker at tilmelde, kan du kontakte Anders Aagaard.

Sådan så det ud, da Sorø Gymnastikefterskole holdt foreningsaften.

Du skal acceptere marketing-cookies for at se dette indhold. Klik her for at ændre dine cookie-valg.
Anders Aagaard
Anders Aagaard
Leder af kursusakademiet og underviser på skilinjen

Vil du vide mere?

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål
Telefon

75 68 10 22

Email

info@bgi.dk